Søg
Nyhed

Gang i hjulene: DH's forslag til mere vækst og bedre velfærd

Danske Handicaporganisationer præsenterer nu ni konkrete forslag til at få den økonomiske krise vendt til mere vækst og bedre velfærd.

Kørestolssymbol, der sætter gang i tandhjul. Tekst: Gang i hjulene. Ni konkrete forslag fra handicapbevægelsen til at få mere vækst og velfærd

Vi med handicap og vores pårørende mærker konsekvenserne af coronakrisen. Nogle af os har mistet samværet med vores barn, andre vores arbejde og mange af os har fået forværret vores fysiske og psykiske tilstand under krisen.

I handicaporganisationerne kæmper vi for at få vores hverdag, fællesskaber og liv tilbage.

Vi kæmper også for, at vi får et endnu bedre Danmark tilbage. Med vores forslag får vi sat gang i hjulene igen, og lægger samtidig stenene til et bedre samfund.

I 'Gang i hjulene' kommer vi med ni konkrete forslag. Hvis vi giver dem liv, holder vi både hånden under dansk økonomi og giver flere mennesker med handicap mulighed for at deltage og bidrage til fællesskabet under og efter coronakrisen.

Tænketanken AE-Rådet har regnet på de økonomiske effekter af udspillet. Det viser, at hvis de ni forslag bliver til virkelighed vil det skabe 1.200 nye jobs og samtidig give 1,6 mia. kroner mere i statskassen. Du kan læse mere om de økonomiske effekter her:

Økonomiske effekter af DH's udspil til mere vækst og bedre velfærd

Besøg vores temaside om vækstplanen 'Gang i hjulene'

Du kan læse hele udspillet på linket til højre eller dykke ned i hvert af de ni forslag her:

Vi foreslår:

  1. Udbetaling af obligatorisk pensionsopsparing
  2. Mere fleksible erhvervsuddannelser
  3. Suspendere rammen for vederlagsfri fysioterapi
  4. Styrke sundhedsindsatsen på botilbud
  5. Styrke tilgængelighedspuljen
  6. Skab tilgængelige boliger med Bolig-jobordningen
  7. Sæt gang i kommunale investeringer i tilgængelighed
  8. Investering i bedre adgang til naturen
  9. Investering i bedre adgang til togstationer
Emne