Sundhed

Mennesker med handicap ønsker et sundt og aktivt liv ligesom alle andre. Men uligheden i sundhed er stor, og sygdomme overses hos mennesker med handicap.

Læs vores notat "Sådan får du et sundhedstjek" (2022) og vores Sundhedsudspil (2023) her

SÅDAN FÅR DU ET SUNDHEDSTJEK

Fra d. 1. januar 2022 skal alle praktiserende læger tilbyde sundhedstjek til voksne med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som bor i botilbud, bofællesskab eller lignende. På denne side kan du læse mere om, hvad det nye sundhedstjek indeholder, hvordan man får et sundhedstjek, og hvordan alle parter bedst forbereder sig.

På en blå baggrund står der "30 skridt mod mere lighed i sundhed". Til højre for ses en skikkelse af en person, der går mod venstre

Sundhedsudspil 2023

Nyt DH-udspil sætter fokus på handicapvinklen i debatten om ulighed i sundhed.

Handicapgrupper dør langt tidligere end andre

Mennesker med udviklingshandicap dør i gennemsnit 20 år tidligere end resten af befolkningen. Og mennesker med alvorlige sindslidelser cirka 7-10 år tidligere. De fleste dødsårsager kan forebygges med den rette indsats. En løsning er at indføre et sundhedstjek til sårbare borgere.

Læs mere om den kortere levetid blandt mennesker med udviklingshandicap her

Læs mere om uligheden i rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (2014) (åbner i nyt vindue)

Ulighed i mødet med sundhedsvæsenet

Flere end 500.000 danskere lever med et større eller mindre handicap. Nogle er født med det, og andre har fået det senere i livet. Det kan være synligt eller usynligt.

Fælles for alle med et handicap er, at de også er borgere i kontakt med det danske sundhedsvæsen. De har også brug for at få behandling mod kræft i bugspytkirtlen, få udleveret deres medicin, blive undersøgt for galdesten og blive vaccineret.

Men for mennesker med handicap bliver selve handicappet eller sygdommen ofte en faktor, der udløser ringere behandling og større barrierer for at få den rigtige hjælp i sundhedsvæsenet. Den ulighed medfører en dårligere sundhedstilstand og helbred hos de mennesker, vi egentlig skal prøve at behandle og hjælpe.

7 ud af 10 personer med handicap siger, at de selv skal være medicinske eksperter for at undgå fejlbehandling i sundhedsvæsenet
Tæt på halvdelen (45 procent) af personer med handicap siger, at nyopståede symptomer er blevet tilskrevet en kronisk sygdom, de havde i forvejen, der efterfølgende viste sig ikke at være årsagen

Du finder DH-undersøgelsen fra 2022 om mennesker med handicap og deres møde med sundhedsvæsenet her (åbner i nyt vindue)

Du finder analysen om mødet med sundhedsvæsenet for mennesker med handicap fra 2020 her (åbner i nyt vindue)

Hvad arbejder DH for?

Udvalgte politiske forslag
TEMA	Forslag
Flere skal have adgang til sundhedstjek	Udbred ordningen med sundhedstjek på botilbud til også at omfatte borgere i egen bolig. Sundhedstjekket skal også kunne foretages hos ens praktiserende læge samt være et årligt sundhedstjek frem for den nuværende ordning (hvert 2. år), Formålet er at forebygge og behandle somatiske sygdomme hos mennesker, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan opsøge lægen.
Kommunikation til og for alle	Al kommunikation skal være tilgængelig for mennesker med handicap ved at leve op til retningslinjer og standarder for tilgængelighed. Det gavner ikke kun patienter med et handicap, men fx også ældre mennesker.
Årlig helbredssamtale for patienter med handicap og komplekse forløb	Mennesker med kronisk sygdom og handicap med løbende behandling i sundhedsvæsnet skal indkaldes til en årlig helbredssamtale. Samtalen kan fokusere på, om den eksisterende behandling fungerer efter hensigten og er tilstrækkeligt sammenhængende. Den kan også handle om mere generelle livsvilkår og udfordringer. Læs alle DH's forslagskatalog "30 skridt mod mere lighed i sundhed" nedenfor: Hent her DH's Sundhedsudspil "30 skridt mod mere lighed i sundhed" (åbner i nyt vindue)