Søg
Gang i hjulene

Suspendere rammen for vederlagsfri fysioterapi

Vi foreslår, at det aftalte loft over vederlagsfri fysioterapi suspenderes i 2020 og 2021.

Under coronakrisen har store dele af den vederlagsfri fysioterapi været sat i stå. Den manglende genoptræning og rehabilitering går ud over livskvaliteten og arbejdsevnen forringes for dem, der er på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

I den kommende tid skal vi afvikle pukler og forhindre en yderligere forværring af tilstanden blandt mennesker med behov for genoptræning og rehabilitering. Derfor foreslår vi, at rammen suspenderes de næste to år. Det vil føre til højere livskvalitet, bedre mental sundhed og bedre mulighed for at udføre dagligdagsaktiviteter samt at passe arbejde og uddannelse.

Grundet den store nedbremsning under coronakrisen vil loftet formentlig ikke blive nået i 2020, mens der i 2021 vil være aktivitet over loftet. Samlet set forventer vi ikke, at forslaget vil øge de offentlige udgifter.