Nyhed

Nyt jobudspil: Danmark har brug for vores hænder

DH præsenterer ny beskæftigelsesudspil for at få flere mennesker med handicap i job og for at få skabt et mere rummeligt arbejdsmarked i Danmark.

billede af mand i blå t-shirt, der går med rullevogn på arbejde.

Selvom mange mennesker med handicap allerede er en del af arbejdsfællesskabet, har vi langt fra forløst det store potentiale blandt mennesker handicap. Der er nemlig forsat mange tusinde med handicap uden for arbejdsmarkedet, som står klar til at arbejde. En ny DH-analyse viser, at ca. 43.000 mennesker med handicap er klar til at tage et job inden for 14 dage.

DH kommer derfor nu med bud, hvordan vi forløser det store potentiale og fjerne nogle af de mange barrierer i beskæftigelsessystemet. Samtidig er der behov for justeringer i arbejdssamfundet, så værdier som værdighed, tillid og inklusion fylder mere. 

Som en del af udspillet opfordrer vi i DH til et opgør med 37-timers stillinger som det eneste rigtige. Det betyder nemlig, at rigtig mange mennesker med nedsat arbejdsevne har svært ved at komme ind på de danske arbejdspladser. 

Vi foreslår også, at der kommer trepartsaftaler om inklusion på arbejdsmarkedet. De senere år har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået aftaler om integration, flere lærepladser og arbejdskraft til den offentlige sektor. Nu mener vi, at tiden er inde til trepartsforhandlinger med fokus på handicap.

Handicapbevægelsens motto er: Mennesker med handicap kan og vil bidrage! Det gælder også på det danske arbejdsmarked.

Vi håber derfor, at alle aktører i berøring med beskæftigelsesområdet vil læse vores udspil med interesse og tage samtalen med os om, hvordan vi får flere mennesker med handicap med i arbejdsfællesskabet. 

Hvis det lykkes, vil det gavne den enkelte, virksomhederne og samfundsøkonomien. 

Udspillet "Danmark har brug for vores hænder" kan hentes og læses ved at downloade denne pdf: 

God læselyst!

Kontakt

Torben, kort gråt hår og skægstubbe, smiler i sort skjorte, står i handicaporganisationernes hus

Torben Kajberg

Chefkonsulent på beskæftigelsesområdet, rettigheder, Handicapkonvention mv.
30 43 96 88
Michael Steward Fogh i Handicaporganisationernes Hus

Michael Stewart Fogh

Pressekonsulent
92 82 38 09