Søg
Karl Vilhelm leger med sin hund, der sidder på havebordet foran ham. De er udenfor. På bordets kant kan man tyde Karl Vilhelms krykker, som får støtte op ad bordet

Socialområdet

Mennesker med handicap skal have den rigtige hjælp første gang. Handicapområdet er kernevelfærd.

Alle kan få et handicap efter ulykke eller sygdom. Alle kan få et barn med handicap eller blive pårørende til et menneske med handicap. En god støtte til mennesker med handicap er central i vores velfærdssamfund. Handicapområdet er kernevelfærd.

 
TAL OG FAKTA
Tillidskløft mellem mennesker med handicap og kommunen

Kommunen og mennesker med handicap har fortsat meget forskellig opfattelse af mødet med hinanden. Generelt har mennesker med handicap markant mindre tillid til, at mødet med kommunen munder ud i den rette hjælp og støtte.

Mennesker med handicap og kommunerne har også meget forskellig opfattelse af, hvorvidt sagsbehandleren benytter relevant ekspertviden og inddrager borgeren i de tiltag, der iværksættes i kommunen. Det viser den nyeste tillidsundersøgelse fra VIVE.

Læs om VIVE-undersøgelsen (2021) her (åbner nyt vindue)

En del oplever, at kommunen vægter økonomi over faglige vurderinger

DH har spurgt mennesker med handicap og pårørende om, hvordan de vurderer hjælpen fra kommunen.

44 % af de adspurgte borgere oplever, at kommunen vægter økonomi højest, når der udmåles støtte. 45 % mener, at kommunerne undlod at lytte til eksperter i deres sag.

Derudover viser undersøgelsen, som er foretaget af Analyse Danmark, at 40 % har købt privat hjælp, fordi den kommunale hjælp er utilstrækkelig.

Læs om DH-undersøgelsen (2021) her (åbner nyt vindue)

Ankestyrelsen omgør hver tredje klagesag på socialområdet

Tal fra Ankestyrelsen viser, at Ankestyrelsen i 2023 omgjorde 38,6 % af de sociale klagesager.

På særlige bestemmelser var omgørelsestallet på børnehandicapområdet 48,5 % og på voksenhandicapområdet 37 %.

Find Social- og Ældreministeriets nyeste Danmarkskort over klagesager her (åbner nyt vindue)

Hvad arbejder DH for?

Udvalgte politiske forslag
TEMAForslag
Den rigtige specialiserede hjælp til alle

DH foreslår, at der indføres specialeplanlægning på det specialiserede socialområde inspireret af sundhedsområdet ud fra tilgangen: Øvelse gør mester. Vi skal gentænke, hvordan vi visiterer borgere, finansierer de specialiserede indsatser og etablerer vidensmiljøer om handicap.

Læs her om DH’s forslag til 'en god plan'

Styrket retssikkerhed 

DH arbejder for, at mennesker med handicap får den rette hjælp første gang. Alle borgere skal have indflydelse på den hjælp, de får, og hjælpen skal tage afsæt i faglig ekspertise. DH har i maj 2022 præsenteret bud på ny retssikkerhedspolitik og 23 konkrete forslag til at styrke retssikkerheden på socialområdet.

Læs de 23 konkrete forslag her

Styrket tillid og samarbejde

DH mener, at mennesker med handicaps behov og livskvalitet sættes i centrum for indsatsen og den kommunale sagsbehandling. Derfor har DH blandt andet, og i samarbejde med KL, udarbejdet fem fælles principper med konkrete forslag til, hvordan vi styrker en reel borgerinddragelse, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov og oplevede livskvalitet.

Læs her om de fælles principper og anbefalinger