Søg
Nyhed

Nyt udspil fra DH og Dansk Arbejdsgiverforening: Sådan får vi flere i job

DH lancerer sammen med Dansk Arbejdsgiverforening et nyt jobudspil med otte konkrete forslag til at få flere med handicap i arbejde.

DA og DH's udspil: flere med handicap i job

Ledigheden i Danmark er historisk lav, og virksomhederne mangler arbejdskraft.

Men samtidig kæmper mange mennesker med handicap stadig med at komme ind på arbejdsmarkedet og bidrage med det, de kan.

I efteråret 2021 viste DH-beregninger på baggrund af VIVE-tal, at ca. 49.000 personer med handicap står klar til at tage et job inden for to uger.

Og de nyeste tal fra marts viste, at ledigheden blandt fleksjobbere er på hele 13 procent. Det er over fem gange så højt som den generelle ledighed.

Dansk Arbejdsgiverforening og Danske Handicaporganisationer kommer derfor nu med et fælles udspil til at få flere mennesker med handicap i job. 

Udspillet indeholder otte konkrete forslag.

Vi foreslår sammen:

  1. Ny rådgivningsfunktion om ansættelse af personer med handicap
  2. Hjælpemidler skal garanteres på forkant
  3. Bedre mulighed for at beholde hjælpemidler ved overgang
  4. Jobportal for ledige med handicap
  5. Ledige bør screenes for handicap
  6. Nemmere adgang til fastholdelsesfleksjob
  7. Indsatsgaranti til ledige fleksjobbere
  8. Bedre viden om indsatsen overfor ledige fleksjobbere 

Du kan læse mere om det nye udspil:

Besøg vores temaside om de fælles initiativer her

Kontakt

Torben, kort gråt hår og skægstubbe, smiler i sort skjorte, står i handicaporganisationernes hus

Torben Kajberg

Chefkonsulent på beskæftigelsesområdet, rettigheder, Handicapkonvention mv.
30 43 96 88