Søg
DA og DH's udspil: flere med handicap i job

5. forslag: Ledige bør screenes for handicap

Hvis ledige bliver screenet for handicap, giver det kommunerne mulighed for at give en mere målrettet beskæftigelsesindsats.

Kommunerne bør afklare om ledige har et handicap, så de kan få en målrettet beskæftigelsesindsats med fokus på det rette virksomhedsmatch samt en vurdering af om hjælpemidler eventuelt skal bringes i spil.

Erfaringer fra forsøg med screening af alle ledige tyder på, at det får flere med handicap i job.  

DH-kommentar

Forsøgene er omtalt her på STAR’s hjemmeside, og der er også link til evalueringsrapporten.

Du kan læse om forsøgene her (åbner i nyt vindue)

15.000 ledige borgere medvirkede i forsøgene. 13 % tilkendegav at have en funktionsnedsættelse med betydning for deres job- og uddannelsesmuligheder. Herudover viste evalueringen, at jobcentermedarbejdere vurderer screening som et godt redskab til at opnå opmærksomhed om ikke-synlige handicap.

11 kommuner deltog i forsøgene. Med de positive erfaringer skal screening være et værktøj, der bruges i alle kommuner. Screeningen foregår ved hjælp af et spørgeskema, hvor ledige bliver spurgt, om de har et eller flere handicap, og om de vurderer, det har betydning for deres mulighed for uddanne sig eller varetage et job. Det skal være frivilligt for ledige at medvirke.