Søg
DA og DH's udspil: flere med handicap i job

3. forslag: Bedre mulighed for at beholde hjælpemidler ved overgange

Hvis personer med handicap går fra fx uddannelse til job, så skal hjælpemidlerne følge med.

Det er uhensigtsmæssigt, at hjælpemidler brugt i forbindelse med eksempelvis uddannelse skal afleveres tre måneder efter, at uddannelsen afsluttes, hvis der fortsat er brug for hjælpemidlerne i forbindelse med jobsøgning og arbejde.

Et hjælpemiddel brugt under uddannelse skal kunne tages med videre i forbindelse med jobsøgning og senere i et job.

DH-kommentar

Hjælpemidler som ordblinderygsække, IT-programmer for blinde eller en særligt tilpasset arbejdsstol kan for nogle være nødvendige for at varetage et job. Men de kan også være nødvendige under selve jobsøgningen.

I dag kan nyuddannede beholde hjælpemidler bevilget under uddannelsesforløbet i tre måneder efter endt uddannelse. Det er for kort tid. Perioden bør forlænges, indtil de har fået første job.

Det vil kræve en regelændring, men det er en mindre justering, der skal til.

Andre justeringer og indsatser kan også være nødvendige.
Læs her DH's udspil for at skaffe flere unge med handicap i uddannelse og job (åbner i nyt vindue)