Problemet
Kendskabet til de såkaldte handicapkompenserende ordninger er ikke højt. Og det er et problem, da arbejdsgiveres holdning til at ansætte personer med handicap hænger sammen med, om der følger støtte med fra det offentlige.
Ordningernes formål at støtte personer med handicap i at få og udføre et arbejde, men ifølge VIVE kender 50 % af personalelederne ikke til muligheden for at få bevilget hjælpemidler. Samtidig oplyser 16 % af arbejdsgivere, at de ikke ved, hvad fleksjobordningen er.
Du kan læse mere om handicapkompenserende ordninger her (åbner i nyt vindue)
Løsningen
DH mener, at der er behov for at sikre mere viden om, hvad det konkret betyder at ansætte en person med handicap. Der er behov for at styrke information og rådgivning især over for arbejdsgiverne. DH ser tre mulige indsatser:
- Frivilligt netværk af virksomheder med erfaring i ansætte forskellige typer af arbejdskraft. Hensigten er, at virksomhederne indvilliger i at rådgive andre virksomheder om ansættelse af medarbejdere med handicap – herunder hvordan man håndterer praktiske problemer, der kan opstå ved ansættelse af en døv eller blind medarbejder eller en medarbejder med autisme eller leddegigt. ”Peer-to-peer”-rådgivning – eller ”arbejdsgiver-til-arbejdsgiver”-snak – vil være et godt supplement. Det kan fx ske gennem arbejdsgiverorganisationerne eller CABI.
- Oprettelse af rådgivningsfunktion i regi af handicaporganisationerne. Mange af dem har specialviden om behov hos de personer med handicap, de har som medlemmer. Deres opgave vil være at levere viden om handicapspecifik viden til jobcentre og virksomheder og rådgive deres handicap-målgrupper om handicapkompenserende ordninger og andre jobrelevante forhold. Der afsættes midler til at løfte opgaven, evt. som forsøgsordning.
- En bedre samordning af den samlede informations- og rådgivningsindsats. Alle rådgivningsenheder tilknyttes en fælles portal, som man fx kunne kalde H-Job: Koordinering af handicaprettet jobrådgivning.