To personer sidder over for hinanden og arbejder ved hver deres computer.

Økonomimodeller for afdelingen

Der er to modeller for, hvordan DH-afdelingen kan styre økonomien. Årsmødet vælger, hvilken model DH-afdelingen skal bruge.

De to økonomimodeller

Der er to modeller for, hvordan DH-afdelingen kan styre økonomien: 

  1. DH-afdelingen laver selv regnskab
  2. DH’s sekretariat laver regnskab
Årsmødet vælger model og økonomiansvarlig

Det er Årsmødet, som vælger en økonomiansvarlig. Den økonomiansvarlige har ansvaret for at styre DH-afdelingens økonomi. Det er også Årsmødet, som vælger hvilken model DH-afdelingen skal bruge. 

Ved model 1: DH-afdelingen laver selv regnskab

Den økonomiansvarlige skal have en bankkonto til foreningens midler. Bemærk, at det skal være en foreningskonto - det ikke må være en privat konto! Bank er valgfri, men der er mulighed for at få egen konto under DH’s aftale i Danske bank. 

DH’s sekretariat overfører driftsmidler til DH-afdelingens bankkonto, og den økonomiansvarlige står for udbetalinger, bogføring og opstilling af regnskab. Årsregnskabet skal godkendes på DH-afdelingens årsmøde og efterfølgende sendes til DH’s sekretariat. 

Ved model 2: DH’s sekretariat laver regnskab

Denne model er den mest enkle for DH-afdelingen, og de fleste DH-afdelinger har valgt denne model. DH-afdelingens midler står på konto i DH’s sekretariat, og DH’s regnskabsafdeling sekretariatet står for udbetalinger, bogføring og opstilling af årsregnskab ved årets udgang. Den økonomiansvarlige kan lave aftale med DH’s sekretariat om at få tilsendt regnskabsopgørelse hvert kvartal eller rekvirere regnskab ved behov. 

Ved udlæg bruges refusionsskema, som udfyldes af den person, som har haft udgiften. Herefter godkender den økonomiansvarlige og sender til regnskabsafdelingen i DH’s sekretariat, som inden for 10 arbejdsdage overfører beløbet til den, som har haft udgiften. I tilfælde af større arrangementer er det muligt at lave aftale om at få udbetalt et forskud.