Søg

Transnational capacity building project for deaf associations

Dette projekt er den anden fase af en planlagt længerevarende intervention. Første fase var en inception fase (HP 142-096, 01-01-2016 – 30-04-2017). Ideen er at bygge videre på de gode erfaringer DDL og GNAD har opnået i at styrke GNAD og arbejdet for at sikre døves rettigheder i Ghana. Erfaringerne, som GNAD har opnået, vil blive spredt videre til nabolandene omring Ghana og styrke døveforbundene i Elfenbenskysten, Mali, Niger og Togo. WFD har tidligere haft et projekt i Vest- og Centralafrika, erfaringerne og anbefalingerne herfra er inkorporeret i dette projekt sammen med læringspunkterne og anbefalingerne fra den første fase – f.eks. at opbygge en korps af døve trainers, som kan gennemføre workshops og supervise de 4 døveforbund i deres arbejde. Der arbejdes meget med erfaringsudveksling og vidensdeling på tværs af landene for at opnå synergieffekter. Systematiseringen af dette arbejde er forankret i WCARS, som er et regional samarbejdsorgan for døveforbundene i Vest- og Centralafrika. Der udvikles også en læringsplatform for at strukturere og systematisere undervisningsmaterialerne til dette og andre fremtidige projekter.
Organisation(er)
Danske Døves Landsforbund
Land
Elfenbenskysten
Ghana
Mali
Niger
Togo
Periode
-
Projekttype
B2: Mellemstort udviklingsprojekt
Total bevilling
3.826.000DKK