Søg

Pre-study for Inclusive Livelihoods in Rhino Camp Refugee Settlement

Projektet er en afsluttende projektformulering mellem 3 danske og 3 ugandiske partnere, herunder 2 humanitære NGOer og 4 handicaporganisationer. Det skal formulere et projekt for inkluderende indkomstskabende aktiviteter i Rhino Camp flygtningelejren i det nordlige Uganda. Konsortiet bag projektet gennemførte i første halvdel af 2021 en behovsundersøgelse blandt 529 mennesker med fortrinsvis bevægelses- og/eller synshandicap i Rhino Camp. Undersøgelsen afdækkede store barrierer for inklusion af mennesker med handicap i indkomstskabende aktiviteter og programmer i Rhino Camp. På baggrund af behovsundersøgelsen formulerede konsortiet i august 2021 en konceptnote til et ”call” fra Uden- rigsministeriet for inkluderende humanitære indsatser i Østafrika, men fik afslag. Projektet blev fundet relevant men havde også svagheder: at konsortiet var uprøvet, at plusværdien af handicapbevægelsens deltagelse i projektet ikke var demonstreret, og at tilgangen til indkomtsskabende aktiviteter ikke var overbevisende. Partnerne vil nu afholde en fælles workshop i Uganda for at forbedre projektet og tilrette det til andre finansieringsmuligheder, herunder men ikke udelukkende Handicappuljen. Projektet skal ses på baggrund af, at FN i november 2019 indførte guidelines for inklusion af handicap i humanitær arbejde, men et survey udført af Dansk Blindesamfund i 2020 viste, at der var meget få eksempler på, hvordan det skulle gøres i praksis. Konsortiet ser det som sin opgave at virke som en spydspids for at udvikle best practices for handicapinklusion i humanitært arbejde.
Organisation(er)
Dansk Handicap Forbund
Land
Uganda
Periode
-
Projekttype
A2: Forundersøgelse
Total bevilling
139.419DKK