Søg

Network building between NSCISA and Danish Spinal Injury actors

Dansk Handicap Idræts Forbund vil i samarbejde med vores partnerorganisation Nepal Spinal Cord Injury Association (NSCISA) gennemføre et partnerskabs projekt i Danmark. Det overordnede mål er at styrke NSCISA’s kapacitet til at udvide deres organisations arbejde med stærke og bæredygtige lokal afdelinger, styrke NSCISA’s udvikling og arbejde gennem et udvidet og styrket netværk til danske aktører og organisationer, der arbejder med rygmarvsskade, samt udvide NSCISA’s kendskab til rehabiliterings- og idrætsaktiviteter og hjælpemidler. Ved at styrke NSCISA’s organisatoriske struktur, vil de kunne oprette flere lokalafdelinger og lave flere aktiviteter og derved nå ud til flere personer med rygmarvsskade, og ved brug af blandt andet diverse idrætsaktiviteter hjælpe dem til at få den nødvendige rehabilitering for at overleve deres trauma og igen blive aktive medlemmer af deres lokalsamfund. Det er ligeledes afgørende at udbygge NSCISA’s netværk, for at forbedre vidensdeling og inspiration til NSCISA’s arbejde i Nepal. Endvidere vil NSCISA opnå ny viden om rehabilitering og hjælpemidler, og derved forbedre deres rehabiliteringsaktiviteter, men ligeledes styrke deres fortalervirksomhedsarbejde for rygmarvsskadedes ret til rehabilitering, tilgængelighed og hjælpemidler. NSCISA vil desuden lære mere om, hvordan synlighed gennem idræt kan bruges målrettet til at fremme foreningens synspunkter og mærkesager. Projektet sigter efter at få udarbejdet konkrete aktivitetsplaner, samarbejdsaftaler samt netværksplaner rettet mod at styrke NSCISA’s stemme i kampen for lige muligheder for folk med rygmarvsskade i NSCISA. Programmet i Danmark arrangeres i samarbejde mellem Dansk Handicap Forbund og Danmarks Handicap Idræts Forbund. Dette projekt er derfor tæt knyttet til Dansk Handicap Forbunds projekt Network building between SIA and Danish Spinal Injury actors.
Organisation(er)
Parasport Danmark
Land
Nepal
Periode
-
Projekttype
B1: Mindre udviklingsprojekt
Total bevilling
150.308DKK