Søg

Make Deaf people and Sign Language visible in Hanoi

Dette projekt er den første fase i et forventet længerevarende partnerskab mellem DDL og HAD. I denne fase fokuseres der på at udvikle HAD’s interne og organisatoriske kapacitet, således at det kan fungere godt og effektivt som døves talerør i Hanoi provinsen og opnå en legal status hos myndighederne. Derudover skal projektet opgradere 20 eksisterende tegnsprogstolkes kvalifikationer, således at HAD kan få adgang til tegnsprogstolke og derved interagere med dets omgivelser og blive bedre inkluderet både i det vietnamesiske samfund og handicapbevægelse. På længere sigt er det ambitionen at oprette en formel og anerkendt uddannelse af tegnsprogstolke i Vietnam samt udvikle en tegnsprogsordbog som dækker de forskellige tegnsprog i landet. I denne fase udføres der basal fortalervirksomhed i form af awareness raising blandt nøgleinteressenter og i forbindelse med International Week of the Deaf vil der blive gennemført pressemøder som skal informere om og synliggøre døve i Hanoi. På længere sigt er det intentionen at replicere kapacitetsopbygnings- og fortalervirksomhedsmodellen til andre provinser i Vietnam og danne et nationalt netværk af døveorganisationerne i provinserne.
Organisation(er)
Danske Døves Landsforbund
Land
Vietnam
Periode
-
Projekttype
B2: Mellemstort udviklingsprojekt
Total bevilling
775.200DKK