Søg

COVID-19 Response Intervention for PWEs in Uganda

Projektet er en ekstraordinær intervention for at hjælpe særligt udsatte familier med epilepsi med at overleve de voldsomme konsekvenser af den meget vidtrækkende og langvarige nedlukning af det ugandiske samfund. Sundhedssektoren er ekstremt presset, og de hospitalsafsnit mennesker med epilepsi normalt bruger, er inddraget og bruges til behandling og isolation af corona patienter. Samtidig er forsyning af epilepsimedicin også ramt og svært tilgængelig på de offentlige sundhedsklinikker. Det er i forvejen en belastning at have epilepsi og være afhængig af livslang medicin i et fattigt land som Uganda. Angst og usikkerhed omkring corona samt de socioøkono-miske konsekvenser af nedlukningen oveni betyder, at presset bliver næsten ubærligt. Interventionerne til at lette dette pres er akut økonomisk støtte til særligt udsatte familier, alternativ adgang til medicin samt oplysning og støtte til at indføre smitterisikoned-sættende adfærd i familien og ved færden i lokalsamfundet.
Organisation(er)
Epilepsiforeningen
Land
Uganda
Periode
-
Projekttype
B1: Mindre udviklingsprojekt
Total bevilling
498.024DKK