Søg

COVID-19: Do not leave deaf people behind!

En krise udstiller tydeligt hvilke lande er godt rustede til at tage sig af sine svageste borgere. COVID-19 pandemien er desværre ingen undtagelse. Der er mange eksempler på, at døve/handicappede er blevet nægtet adgang til behandling, adgang til information, eller blevet nedprioriteret, når de pressede sundhedsvæsener skal vælge hvem, de skal behandle. Der er derfor en berettiget bekymring over hvor langt tilbage døve/handicappede vil blive placeret i køen til COVID-19 vaccinen, når den bliver tilgængelig. Dette transnationale partnerskab vil søge at styrke døveorganisationerne på globalt plan, så de bliver bedre i stand til at sikre døves rettigheder under pandemien. Der skal udvikles og afprøves en COVID-19 toolkit, som står på tre ben: 1. Adgang til information (tilgængelighed), 2. Ret til behandling og 3. Det sociale aspekt. Toolkit’en vil indeholde gode råd og best practices omkring udførslen af fortalervirksomheden, f.eks. hvordan man omdanner CRPD- og SDG-principperne til praktiske argumenter, hvordan myndighederne skal bearbejdes, alliancer med andre (handicap)organisationer, fordele og ulemper ved de forskellige kommunikationskanaler/-platforme. Slutteligt vil der også være gode råd ift. det sociale aspekt af døveorganisationernes arbejde, hvordan kan man gennemføre ”smittefrie” arrangementer både fysisk og online, så døve ikke bliver isolerede fra deres faste sociale holdepunkter i organisationerne.
Organisation(er)
Danske Døves Landsforbund
Land
Ghana
Rwanda
Togo
Jordan
Periode
-
Projekttype
B1: Mindre udviklingsprojekt
Total bevilling
500.000DKK