Søg

Beskæftigelse og bæredygtighed gennem designudvikling

Designer Dorthe Merete Lykke Jensen tager til Mongoliet i august, hvor hun vil facilitere en designproces på MNFBs filtfabrik. Hensigten er at øge kapaciteten inden for filtproduktion samt at bidrage til beskæftigelse blandt mennesker med synshandicap i Mongoliet gennem øget produktion, efterspørgsel og salg af organisationens filtprodukter – og derved at bidrage til at styrke organisationens organisatoriske og økonomiske bæredygtighed. På baggrund af Dorthe Merete Lykke Jensens input vil MNFB udvikle og lancere en ny strategi for fremtidigt projektdesign, storytelling og markedsføring, samt producere nye filtprodukter til salg i Mongoliet og Danmark. Den socialøkonomiske virksomhed Blindes Arbejde indgår i samarbejdet i forhold til afsætning af produkter i Danmark, og på sigt forhåbentligt i andre europæiske lande. Indsatsen supplerer DBS’ igangværende projektaktiviteter i Mongoliet, og monitorering af resultaterne af nærværende indsats vil blive integreret i den løbende projektmonitorering.
Organisation(er)
Dansk Blindesamfund
Land
Mongoliet
Periode
-
Projekttype
B1: Mindre udviklingsprojekt
Total bevilling
169.976DKK