Døve får flere tolke i Ghana

Af Hanne Selnæs

Effa Gyasi forklarer intenst og gestikulerende om, hvordan døve mobbes, ignoreres af familier og samfund og bliver misforstået, når de møder sundhedspersonale. Fortællingen foregår via en af Ghanas få tolke, som kan oversætte fra tegnsprog til engelsk.

Her i et hjørne af Ghana i Vestafrika, hvor multinationale mineselskaber og illegale guldgravere jagter guldet i undergrunden, jagter døve blot en helt almindelig hverdag med skolegang, arbejde og rettigheder.

Den hverdag er ikke let at støve op. Særlig når adgangen til tolke nærmest er lig nul. Der findes i dag omkring 40 kvalificerede tegnsprogstolke i hele landet til de omkring 110.000 døve, der bor spredt i kakaodistrikter, guldmineområder, byerne og i de tørre og fattigste dele af Ghana længere mod nord.

”Vi har set eksempler på, at døve er blevet fejlbehandlet og er døde efter et besøg på hospitalet, hvor læger og sygeplejersker har gættet sig til, hvad der var galt,” forklarer Effah Gyasi, som selv arbejder som smed her i guldminedistriktet Kenyasi.

Lokalt lobbyarbejde gav adgang til tolk

Med massiv støtte fra den danske handicapbevægelse, har Ghanas handicapbevægelse i de seneste år 10 år formået at samle sig om fælles sager; en af dem handler om ansættelse af flere tegnsprogstolke lokalt og om uddannelse af flere. Det er en kamp som Effah Gyasi selv har været med til at kæmpe her i Kenyasi, og grunden til at han i dag kan tale med os gennem en lokal tolk.

Ved at lægge pres på de lokale politikere har den lokale afdeling af handicapbevægelsen nemlig fået overtalt kommunalbestyrelsen til at stille tolk til rådighed, når de døve har allermest brug for det. Det vil sige ved hospitalsbesøg, til møder og til opsøgende arbejde i landsbyerne, når døveforbundets lokalafdeling, som Gyasi er formand for, leder efter døve børn og voksne, som er gemt væk og isoleret af familier, som skammer sig over deres døve slægtninge.

Sundhedspersonale lærer tegnsprog

Juliana Weboah, som den lokale tegnsprogstolk hedder, har lært tegnsprog gennem sin kirke og har et fuldtidsarbejde i kommunens skoleforvaltning. Når det brænder på, forlader hun sit job for at tolke for døve. Det betyder en ofte meget lang arbejdsuge, for sygdom rammer også udenfor arbejdstiden. Men der er lys forude. I dag er flere sygeplejersker nemlig i gang med at lære de mest basale tegn, Juliana er selv en af lærerne på et kursus for kommunens sundhedspersonale, og på universitet i Cape Coast er landets første officielle tolkeuddannelse nu ved at se dagens lys. I første omgang i form af et sommerkursus.

Målet er tolke på højt niveau

Det har taget handicapbevægelsen og det ghanesiske døveforbund otte år at nå så langt. Derfor er det en kæmpe sejr, at det nu er lykkedes at få et 12-ugers diplomkursus for 27 tegnsprogstolke over to somre op at stå sammen med universitet.

I dag er der kun ganske få tegnsprogstolke, som kan tolke på en videregående uddannelse. Det betyder, at det nærmest er umuligt for en døv at gennemføre en sådan i Ghana. Det vil handicapbevægelsen lave om på. Målet er derfor, at tegnsprogsuddannelsen bliver en akademisk uddannelse, så Ghanas døve kan få adgang til dygtige tolke og selv gennemføre en videregående uddannelse.