Mødet med ligesindede skaber mærkbare resultater i både Rwanda og Danmark
Ny dansk forskning viser, at en peer-to-peer tilgang kan have banebrydende effekt for dansk socialpsykiatri; SIND-partnerskab har allerede stor succes med det i Rwanda
Dette er dog ikke nyt. For rejser vi ca. 10.000 km sydpå, til Rwanda, har et partnerskab mellem SIND og NOUPSR, Rwandas organisation for psykiatribrugere, allerede arbejdet med opbygning og udbredelse af peer-to-peer selvhjælpsgrupper for mennesker med psykiske vanskeligheder i flere år – med gode resultater.
Helt konkret har partnerskabet mellem SIND og NOUSPR bidraget til, at lokalafdelinger over hele landet nu danner selvhjælpsgrupper.
”Selvhjælpsgrupperne er til, for at medlemmerne kan løse deres egne problemer. Så de kan sidde sammen og dele deres historier, så de også kan finde løsninger sammen.” siger Rose, der er formand og stifter af NOUSPR.
For hende udspringer tilblivelsen af disse grupper af noget helt essentielt: Accept:
Og netop denne accept – både den indre og den ydre – er noget af det, som de arbejder med i grupperne. Derfor har de via partnerskabet også trænet tidligere psykiatribrugere til at blive såkaldte patienteksperter ud fra en peer-støtte tankegang – og disse spiller en vigtig rolle.
Patienteksperter er både peers og faciliterer peer-to-peer indsatser.
Det skal siges, at patienteksperterne i Rwanda har en udvidet rolle, sammenlignet med hvad vi ser i forskningsprojektet i Danmark.
Udover at facilitere selvhjælpsgrupperne, så hjælper patienteksperterne også medlemmer af gruppen med at komme på hospitalet eller få adgang til medicin, hvis der er behov for det. Og de fungerer som bindeled mellem de lokale grupper og den nationale organisation.
Men derudover – og meget sammenligneligt med den danske indsats, så har disse patienteksperter en vigtig guidende rolle i at vise, at ens liv ikke er slut, fordi man får psykiske vanskeligheder. For som Rose, der selv har psykiske vanskeligheder og får medicin for det, siger: ”Nogle mennesker tror, at ens liv går i stå, når man får psykiske vanskeligheder. Det passer overhovedet ikke. Det at have psykiske vanskeligheder, sætter ikke en stopper for min indsats, det sætter ikke en stopper for mine færdigheder”.
Fordomme og overtro
i Rwanda hersker fordomme og en overtro om, at psykiske vanskeligheder er en forbandelse. Derfor er patienteksperterne også vigtige for den del af processen, der drejer sig om at nedbryde fordomme og overtro om livet med psykiske vanskeligheder.
Det gør de blandt andet ved at sikre faglig oplysning om psykiske vanskeligheder. Både til gruppemedlemmerne og til gruppemedlemmernes familier og deres lokalsamfund.
Og det virker. Rose fortæller, at indsatsen indtil videre har betydet, at gruppemedlemmerne har opnået større indsigt i deres sygdom og større tro på sig selv. Og at indsatsen med at oplyse familierne gør, at flere medlemmer bliver genforenet med deres familier.
Og så er vi tilbage til Roses grundtanke: At vi alle har brug for at føle os accepteret. Og at vi har brug for inklusion i samfundet og i familien.
Vi kan lære af erfaringerne i Rwanda
Vender vi afslutningsvis nordpå igen til de danske forskningsresultater, så bakkes Roses budskab op.
Ifølge forsker og leder af det danske peer-to-peer forskningsprojekt Lene Falgaard Eplov, så er ”rummelige fællesskaber en del af svaret på, hvordan man kan fungere bedre i hverdagen. Og blandt andet derfor anbefaler hun, at Danmark indfører peer-forløb som en fast del i behandlingen hos mennesker med psykiske vanskeligheder.
Og der må man sige, at SINDS partnerskab med NOUSPR i Rwanda har fat i noget af det helt rigtige. Og som Rose siger: ”Jeg oplever, at vi er stolte af hvem vi er, og vi brænder for det, vi gør”.
Kilder:
https://danmarkc.tv/forskningsprojekt-afsloerer-banebrydende-resultater-for-psykisk-saarbare/