Den nye medieaftale, der blev indgået i nat, indeholder et afsnit om tilgængelighed for mennesker med handicap. Her står bl.a., at der i de nye public service-kontrakter med DR, TV 2 og de regionale TV 2-virksomheder skal fastsættes krav om tilgængeligheden af stationernes udbud. Det er positivt, at det også er nævnt, at TV 2 Regionerne skal sikre bedre adgang til deres medieindhold.