Overblik over kommuneaftale 2018
I kommuneaftalen for 2018 er der afsat penge til blandt andet frikommuneforsøg, arbejdet med verdensmålene og regeringens sammenhængsreform.
Overordnet
Kommunernes serviceramme hæves med 1,7 mia. kroner i forhold til den planlagte nedregulering på 0,5 mia. kroner. Det vil sige netto 1,2 mia. kroner.
Deroveni forventer regeringen og KL, at kommunerne kan frigøre 1 mia. kroner fra det moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, der blev aftalt i kommuneaftalen for 2017. Halvdelen af dette beløb forbliver i kommunerne til borgernær velfærd.
Det er værd at bemærke, at regeringen og KL har besluttet at igangsætte en ny runde frikommuneforsøg samt at der specifikt henvises til arbejdet med verdensmålene. Derudover henvises der på flere områder til regeringens sammenhængsreform, som bl.a. har til formål at give en helhedsorienteret indsats til borgere med komplekse behov.
Socialområdet
Der henvises fortsat til kommunernes styringsudfordringer på det specialiserede socialområde.
På baggrund af sidste års økonomiaftale, er der gennemført en analyse af Ankestyrelsens praksis. Det har medført en række forslag til tiltag. De fleste af dem handler om styrkelse af Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed og er primært positive. Et af elementerne er styrket vejledning til og dialog med kommunerne, hvor der bl.a. foreslås etablering af et dialogforum mellem KL, Ankestyrelsen og relevante ministerier. Det er værd at holde øje med, at sådan et dialogforum ikke svækker Ankestyrelsens uafhængighed.
Herudover er der fokus på styrket kommunal sagsbehandling ved bl.a. fokus på begrundelserne i kommunale afgørelser, hvilket er positivt.
Det bekymrende er, at der også peges på lovgivningstiltag ift. socialpædagogisk støtte § 85 og midlertidige botilbud § 107. Det fremgår, at man vil afdække veje til at skabe klarere målgruppeafgrænsning. Det er vanskeligt at sige præcis, hvad det indebærer, men det kan tyde på, at kommunerne synes at reglerne modarbejder deres mulighed for at arbejde rehabiliterende.
På socialområdet er det desuden positivt, at Sammenhængsreformen peger i retning af en helhedsorienteret og koordineret indsats for borgere med komplekse behov.
Regeringen og KL har også aftalt at lave en analyse af markedet for køb og salg af pladser og indsatser på de sociale botilbud.
Uddannelse
Afsnittet om uddannelse har fokus på overgangen fra barn til voksen og indeholder mange positive elementer. Udfordringerne i overgangen fra uddannelsessystemet til beskæftigelsessystemet/jobcentret, som er en udfordring for mange handicappede, adresseres desværre ikke.
Aftalen har bl.a. fokus på inklusionen i Folkeskolen, hvor der er aftalt man senest i 2019 vil iværksætte en evaluering af inklusionsindsatsen, samarbejde om at have mere retvisende fraværsdata og drøfte en mulig målretning af midler til kompetenceudvikling til bl.a. inklusionskompetencer.
Der tilføres derudover 40 mio. kroner, som flere unge i FGU-systemet kan få en fast kontaktperson.
Sundhed
Aftalen har fokus på den nære sundhed og har fornuftige ambitioner, men er ikke særlig konkret idet den henviser til den kommende sundhedsreform. Konkret tilføres kommunerne dog 100 mio. kroner til at styrke de sundhedsfaglige kompetencer.
Derudover henviser aftalen til at regeringen i efteråret vil komme med en samlet plan for psykiatrien i efteråret.
Det er også værd, at bemærke at aftalen indeholder fokus på fælles indkøb af sundhedsartikler mellem regioner og kommuner. Vi skal holde øje med, hvad det betyder for kvaliteten og variationen i hjælpemidler.
Beskæftigelsesindsatsen
På beskæftigelsesområdet optræder flere ting, som allerede er i søen, bl.a. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, sanktioner samt det videre arbejde med Sammenhængsreformen og En Plan for borgere med komplekse og sammensatte behov.
Tilgængelighed
En række af aftalens elementer har iboende problematikker om tilgængelighed, herunder de kommunale investeringer og udbygning af det nære sundhedsvæsen.
Derudover er det værd at bemærke, at regeringen og KL er blevet enige om at samle den kommunale turismefremmeindsats i 15-25 destinationsselskaber. Det vil gøre det lettere for DH, at bidrage med et fokus på ’Turisme for alle’.
