Søg
Debatindlæg, Nyhed

Systemet fejler, når det kommer til at få unge med handicap i uddannelse og job

Der er stort fokus på de 45.000 unge uden uddannelse og job. Men mange af dem er unge med handicap, som mangler bedre støtte, mener DH og SUMH.

En lærer står foran et klasseværelse med unge studerende

Regeringen vil nedbringe andelen af unge, der hverken er i arbejde eller uddannelse. Men der har ikke været nok fokus på at målrette hjælpen efter, at mange af dem har ADHD, autisme eller andre handicap, skriver DH-formand Thorkild Olesen og SUMH-formand Mads Edelvang-Pejrup i Information.

Med en henvisning til at kun 54 procent blandt unge med handicap har gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årig, nævner begge formænd flere problemer, som unge med handicap møder: manglende viden om støttemuligheder, for sen støtte og manglende muligheder for at tage en ungdomsuddannelse på mere fleksible vilkår.

De to formænd har en appel til, at handicaporganisationerne med deres særlige viden inddrages i det videre arbejde, og de peger selv på to områder, som kan lette vejen for at få flere unge med handicap i uddannelse og job: forbedring af inklusion, og mere fleksible og inkluderende ungdomsuddannelser.

Du kan læse hele indlægget her

Kontakt

Karen Il Wol Knudsen

Karen Il Wol Knudsen

Chefkonsulent på uddannelsesområdet
51 32 86 88