Søg
Nyhed

Positivt handicapudspil fra regeringen

Regeringen har fremlagt et udspil, der skal hjælpe flere med handicap i job.

Tre personer arbejder sammen i et stort køkken

Regeringen har fremlagt et udspil, der skal sikre job til flere med handicap. Udspillet kan findes her.

Det får ros fra Danske Handicaporganisationer (DH).

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

"Det er et meget positivt udspil. Mange med handicap kan og vil arbejde, men leder forgæves efter job. Udspillet indeholder mange gode forslag, der kan udbrede viden om handicap og fjerne barrierer. Det fortjener eksempelvis ros, at man lettere skal kunne beholde hjælpemidlet i overgangen fra uddannelse til job."

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”Det er også meget positivt, at regeringen fjerner aldersgrænsen for hjælpemidler. I dag mister man retten til sit hjælpemiddel, når man når pensionsalderen. Det giver ingen mening, at man på den måde forhindres i at bidrage, når man bliver ældre”.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

"Jeg håber, at udspillet kan starte en positiv udvikling, hvor vi har mere fokus på job og handicap. Derfor er regeringens fokus på uddannelse særlig godt. Færre med handicap får en uddannelse, og vi ved, at uddannelse er ekstra afgørende for at få job, når man har et handicap."