Søg
Nyhed

Nyt DH-udspil: Sammen mod en tilgængelig fremtid

Danske Handicaporganisationer præsenterer et nyt politisk udspil med 33 forslag til en fremtid med mere lige muligheder.

Kvinde og barn med blindestok går tur i park. Kvinden kigger ned på barnet, som hun holder i hånden.

Mennesker med handicap vil gerne leve et aktivt og selvstændigt liv. I dag er hverdagen dog ofte fyldt med besvær og begrænsninger, når man lever med et handicap. Det kan være, når man skal ind i bygninger, opleve naturen, rejse med kollektiv transport, deltage i sociale arrangementer eller navigere på internettet.

Derfor præsenterer Danske Handicaporganisationer et nyt politisk udspil med forslag til en fremtid med mere lige muligheder.

Universelt design spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at skabe et mere ligeværdigt samfund. Her er fokus at lave løsninger, der kan bruges af alle uanset fysiske, psykiske, kognitive og sensoriske evner. Derved kan man løse nogle af de problemer, som mennesker med handicap oplever i dag:

  • 49 procent har besvær med at anvende digitale enheder eller løsninger.
  • 38 procent har svært ved at benytte offentlig transport.
  • 64 procent har besvær med at komme ind og rundt i bygninger alle benytter.

Udspillet indeholder i alt 33 forslag, der spænder over fire temaer:

  • Løsninger på tværs – fra hjemmesider til det offentlige rum
  • Digitalisering uden forhindringer
  • God og tryg transport for alle
  • Bygninger og natur skal være for alle

For eksempel foreslår Danske Handicaporganisationer, at der skal udarbejdes en national strategi for tilgængelighed, som forholder sig til samfundets indretning af bygninger, produkter, tjenester og miljøer. Ligesom det også foreslås, at når der udvikles nye digitale løsninger, skal fokus flyttes fra den digitale løsning til den tjeneste eller service, den giver adgang til. Digitale løsninger kan være en måde at få adgang til en service, men må aldrig stå alene.

Her kan du downloade vores nye tilgængelighedspolitik:

Vi har også lavet en letlæselig version, du kan downloade her: 

Kontakt

Nadia står i handicaporganisationernes Hus. Smiler, har langt mellemblondt hår i hestehale og sort kortærmet bluse.

Nadja Hedegaard Andersen

Chefanalytiker på data, analyser og tilgængelighed til det byggede miljø
21 67 22 89
Monica Løland

Monica Løland

Chefkonsulent på transport og digital tilgængelighed
40 14 05 24