Søg
Nyhed, Debatindlæg

Fleksjobreformen er for rigid til at leve op til dens navn

Corona har lært os om vigtigheden af at skabe fleksible rammer på arbejdsmarkedet. Det er på tide, at vores fleksjobordning følger trop og giver både arbejdsgiver og arbejdstager bedre mulighed for at skabe meningsfuld arbejdsmarkedstilknytning på fleksible kår.

portræt af Thorkild Olesen, der arbejder ved sin computer på kontoret.

Flere visiteres til fleksjob, men ledigheden er stadig høj. Der er nemlig mange bureaukratiske barrierer, der står i vejen for, at mennesker med handicap kan få et fleksjob. 

Problematikkerne er mange, men tæller blandt andet systemets favorisering af fleksjob under 15 timer ugentligt, den alt for bøvlede proces med at få konverteret sin ansættelse til fleksjob på nuværende arbejdsplads, den yderst begrænsede mulighed for at optjene pension, samt problematikken med at mange fejlagtigt parkeres i kontanthjælpssystemet, selvom de burde være på et andet ydelsesgrundlag. 

Efter sommerferien sætter folketinget gang i en revidering af fleksjobreformen. Derfor har Thorkild Olesen skrevet et indlæg i Altinget, hvor han fremhæver konkrete problematikker og forslag til løsninger. 

Løsningsforslagene inkluderer blandt andet tilbud om en personlig jobformidler efter tre måneders ledighed, og at adgangen til at fortsætte i fleksjob hos hidtidig arbejdsgiver skal lettes.

Du kan læse indlægget og alle hans anbefalinger her