Debatindlæg i JP: Sådan får flere unge med handicap en erhvervsuddannelse

Trykt i Jyllands-Posten 6. maj.

Af: MAJA MØRK, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO), LARS KUNOV, direktør i Danske Erhvervsskoler og -gymnasier, og THORKILD OLESEN, formand for Danske Handicaporganisationer (DH) 

Britt Drud Sørensen håber, at hun kan fortsætte med at arbejde i Kvickly. Men hun bekymrer sig for fremtiden.
Hun har kognitive udfordringer og bliver ofte udtrættet på grund af sit handicap. Det betyder, at hun ikke kan studere eller arbejde på fuld tid, og derfor er hun i dag i et fleksjob.
I dag er hun ufaglært og har ikke papir på det, hun kan. Hun er 33 år og har ingen ungdomsuddannelse. Britt er født med cerebral parese (spastiske lammelser), og det spænder ben for en erhvervsuddannelse.

Britt har altid drømt om at blive salgsassistent. Hun har forsøgt at finde en erhvervsskole, der giver mulighed for at tage uddannelsen på nedsat tid, men det er ikke lykkedes, og det bekymrer Britt. Hun ved, at det er svært at leve et helt liv uden at have en uddannelse og uden at have papir på sine kompetencer.
Nye tal fra AE-rådet viser, at Britt ikke er alene. Mange unge med handicap mangler en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 25 år. De har ikke gennemført gymnasiet eller en erhvervsuddannelse.
Hele 46,1 pct. af unge med handicap mangler en ungdomsuddannelse som 25-årig. Til sammenligning er det kun 15,4 pct. af de jævnaldrende uden handicap.
Britt er en del af den triste statistik og skævhed i uddannelsessystemet. Selv om hun drømmer om at tage en erhvervsuddannelse som salgsassistent, er det ikke muligt for hende.
Hvis man har et handicap, kan man blive ansat i et fleksjob. Problemet opstår, fordi man ikke på samme måde kan tage en uddannelse på fleksjoblignende vilkår, selv om man har brug for at tage uddannelsen på f.eks. nedsat tid. Mange unge med handicap får dermed slukket deres drøm om at tage en erhvervsuddannelse, ligesom Britt har oplevet det.
Det giver ingen mening, at firkantede rammer i uddannelsessystemet i sig selv bliver en barriere for, at unge med handicap kan tage en uddannelse.
Vi foreslår, at et pilotprojekt forsøger sig på relevante erhvervsuddannelser med særligt tilrettelagte hold for elever med handicap. Det kan indebære fleksibilitet i tid og intensitet og særlige fysiske og pædagogiske rammer i klassen.
Desuden skal det være muligt for elever med handicap at komme i praktik under fleksjoblignende vilkår, hvor virksomheden får økonomisk kompensation for eksempelvis kortere arbejdstid.

Man skal ikke gå på kompromis med de faglige krav. Britt og andre unge med handicap vil være lige så dygtige som alle andre. Men praktik- og skoleperioden skal være fleksibel og fortsat sammenhængende, så flere unge med handicap får en erhvervsuddannelse.
Selv om det ikke er lykkedes endnu, har Britt ikke helt mistet modet. Hun ringer stadig rundt til erhvervsskoler, men skolerne har desværre ikke mulighed for at tilbyde fleksibilitet på skolebænken under de nuværende rammer.
Hun håber, at politikerne i fremtiden vil tage affære og sørge for, at uddannelsessystemet i fremtiden får lettere ved at inkludere hende og andre unge med handicap.