Nyhed

Ny kampagne mod kontanthjælpsloftet

Danske Handicaporganisationer er igang med en ny kampagne mod kontanthjælpsloftet.

Plakat med teksten "Dia har aspergers. Dia bor i en lille lejlighed. Dia bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Dia mister 2.000 kroner i boligstøtte. Dia frygter, at de må flytte. Bliver Dia jobparat af det?"

I denne uge trådte kontanthjælpsloftet i kraft. Og det har alvorlige konsekvenser for mange mennesker på kontanthjælp.

Danske Handicaporganisationer har modtaget hundredevis af henvendelser fra mennesker med handicap, der mister flere tusinde kroner om måneden.

Nogle af de henvendelser har vi samlet herunder. Det er historier fra nogle af de i forvejen svageste borgere, der pga. kontanthjælpsloftet nu frygter, at de ikke har råd til husleje, mad og medicin.

Du må meget gerne dele linket til denne nyhed på de sociale medier. Og du kan også højreklikke på plakaterne herunder, gemme dem på din computer og sende dem videre i dit netværk.

Plakat med teksten "Dia har aspergers. Dia bor i en lille lejlighed. Dia bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Dia mister 2.000 kroner i boligstøtte. Dia frygter, at de må flytte. Bliver Dia jobparat af det?"
Plakat med teksten "Kontanthjælpsloftet rammer hårdt. Det rammer også folk med handicap. De mister tusindvis af kroner. Mennesker med spastiske lammelser. Mennesker med psykiske lidelser. Mennesker i kørestol. Er det rimeligt?"
Plakat med teksten "Lonnie er spastiker. Lonnie rammes af kontanthjælpsloftet. Lonnie har været på kontanthjælp i 20 år. Lonnie kan ikke arbejde på grund af sit handicap. Lonnie mister nu over 2.000 kroner. Er det rimeligt?"
Plakat med teksten "Kontanthjælpsloftet rammer hårdt. Det rammer også folk med handicap. De er nervøse. De frygter, at de skal flytte. De frygter, at de skal spare på medicin. Bliver de jobparate af det?"