Pressemeddelelse

Handicapformand: Tag os med i jobfesten

Pressemeddelelse fra DH: Det er nu, vi skal tage alle med i jobfesten.

To medarbejdere ser sammen på en computer

Den nye Økonomisk Redegørelse fra regeringen viser, at flere end nogensinde før er i job. Arbejdsstyrken sætter rekord. Samtidig melder virksomhederne om mangel på arbejdskraft.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”Mange med handicap kan og vil bidrage. Men for mange er uden et arbejde. Det er nu, vi skal tage alle med i jobfesten”.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”Vi skal investere i det enkelte menneske, så man er bedre rustet til at arbejde trods et handicap. Der skal meget mere viden om handicap ude på arbejdspladserne. Og så skal vi fjerne de dumme regler om eksempelvis hjælpemidler, der giver besvær i dag”.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”Jeg ser frem til regeringens kommende udspil om job til mennesker med handicap. Det er det helt rigtige tidspunkt at gøre noget. Jeg opfordrer alle gode kræfter til at engagere sig i at vende udviklingen”.

Fakta: Kun hver anden med handicap er i job

I 2016 var lidt mere end hver anden dansker med handicap i job. Til sammenligning var 8 ud af 10 danskere uden handicap i job i 2016. Kilde: ”Handicap, beskæftigelse og uddannelse” fra SFI 2016