Satspuljepartierne indgik d. 14. oktober 2016 en aftale om forebyggelse af vold. 400 mio. kr. er afsat. Med aftalen ønskes at finde løsninger for den gruppe af borgere med psykisk sygdom og misbrug der i dag falder mellem to stole. Men med aftalen laves et brud på årtiers grundlæggende princip om tvangsindlæggelse.
Dansk Arbejdsgiverforening fejlfortolker tallene, når de siger, at dobbelt så mange på kontanthjælp kan arbejde. DH opfordrer til samarbejde og flere og bedre ressourceforløb.
Der var fokus inklusion og på børn med handicap, da Thorkild Olesen i sidste uge var til møde med minister for Børn, Undervisning og Ligestilling, Ellen Trane Nørby.
Efter flere mislykkede uddannelsesforløb, depressioner og angstanfald fik Kim Pedersen, der har Aspergers syndrom, et tilbud fra Aalborg kommune om at få psykoedukation gennem projektet Mening og Mestring. Forløbet var et skridt i den rigtige retning.
Lørdag den 17. september begynder Spejderhjælpen sin årlige kampagne. I tre år vil Spejderhjælpens indtægter gå til at sikre at flere børn med handicap kommer i skole i Rwanda.
Personer, der er udviklingshæmmede, har en alvorlig hjerneskade eller en psykisk sygdom, får ikke altid den nødvendige behandling. Læger og andet sundhedspersonale må i dag kun rent undtagelsesvis behandle eller undersøge varigt inhabile borgere for fysisk sygdom, hvis disse modsætter sig det. Ny lov vil ændre på det. DH stiller krav til en sådan lov.
248 patienter har gennem de seneste 3 ½ år fået frataget en tilkendt skadeserstatning, efter at sagen er blevet anket. Urimeligt, mener DH, og kræver ny ordning med mindre usikkerhed for patienterne.
Glædelig flagdag. Den 5. september er den officielle flagdag for Danmarks udsendte. Flagdagen blev højtideligholdt første gang i 2009. I år benytter Regeringen dagen til at lancere en række initiativer, der skal styrke indsatsen for danske veteraner.
Dressurrytteren Annika Lykke Dalskov Risum er Danmarks fanebærer ved de Paralympiske Lege. Hun glæder sig til at bære det danske flag ind ved åbningsceremonien.
Et sundhedsprojekt i Roskilde viser, at mange borgere med udviklingshæmning har brug for behandling. Det understreger behovet for at indføre sundhedstjek i hele landet, mener DH’s formand.