Kim Pedersen har Aspergers: ”Jeg har lært, at det jeg gennemgår, er normalt”
Efter flere mislykkede uddannelsesforløb, depressioner og angstanfald fik Kim Pedersen, der har Aspergers syndrom, et tilbud fra Aalborg kommune om at få psykoedukation gennem projektet Mening og Mestring. Forløbet var et skridt i den rigtige retning.
En aften i starten af 2016 tænder Kim Pedersen sin computer hjemme i lejligheden i Aalborgs Universitetsby. Han har netop truffet en svær beslutning og er droppet ud af pædagogseminariet. Hans praktikforløb på en folkeskole har været præget af angstanfald og stress, og den ugentlige arbejdstid på 32 timer har vist sig at være helt overvældende. Efter en arbejdsdag skal han bruge fire til seks timer på at falde ned igen.
”Det var først lige inden sengetid, at mit hoved var klar til at tænke på, at jeg skulle på arbejde igen dagen efter. Det er meget svært for mig at koble af,” fortæller han. Det er tredje gang i 31-årige Kim Pedersens liv, at han vælger en videregående uddannelse fra. Planen holdt ikke alligevel, og fremtiden virker igen usikker.
Foran computeren starter Kim Pedersen sin research. Han vil vide alt om den diagnose, som han fik stillet for snart ti år siden. Hans søgen leder ham til Landsforeningen Autismes hjemmeside, og han beslutter sig for at sende dem en e-mail. Nu vil han have klar besked om sine muligheder.
Landsforeningen Autisme vender hurtigt tilbage med information om Projekt Mening og Mestring, der viser sig at blive et vendepunkt for Kim Pedersen. Gennem projektet får Kim psykoedukation og lærer en masse om sig selv, sin diagnose og sine muligheder på arbejdsmarkedet.
”Jeg har generelt haft dårlige erfaringer på tidligere arbejdspladser, så jeg havde brug for at vide, hvad der skal til, for at jeg kan få det vendt og få et job,” siger Kim Pedersen, om tiden inden han fik psykoedukation.
”Jeg vil gerne arbejde, ligesom mine brødre gør. Jeg vil tjene mine egne penge. Så da jeg hørte om projektet, var jeg ikke i tvivl om at give det en chance. På det tidspunkt var jeg villig til at prøve hvad som helst,” siger han.
Vejen til svar
Til trods for et højt fagligt niveau har Kim Pedersen en konfliktfyldt tid i folkeskolen. Han føler sig tit uden for fællesskabet og er et nemt mobbeoffer, der hurtigt bliver hidsig og kommer i slagsmål. Efter folkeskolen starter han i gymnasiet, men må droppe ud.
”Jeg forsøgte, så godt jeg kunne det første år. Men allerede i 1.g var jeg overbevist om, at jeg måtte være sindssyg på den ene eller anden måde. Jeg vidste bare ikke lige hvordan eller hvorfor.”
I løbet af foråret 2016, på en stille villavej i den anden ende af Aalborg, finder Kim Pedersen en del af svarene på de spørgsmål, han har omkring sig selv. I den kognitive terapeut Tina Bjørns lokaler med hvide vægge og bløde møbler indgår han i det psykoedukationsforløb, som er en helt central del af Projekt Mening og Mestring. Selve projektet er et samarbejde mellem jobcentre i fire kommuner og ni handicaporganisationer, samlet under Danske Handicaporganisationer, der leder projektet. Mening og Mestring går i al sin enkelthed ud på at anvende psykoedukation som metode for borgere med kognitive funktionsnedsættelser, for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.
De psykoedukationsvejledere der er tilknyttet, er valgt fordi de har en helt specifik viden omkring hvert enkelt handicap. Det er her, Tina Bjørn kommer ind i billedet. I mere end 20 år har hun arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor hun blandt andet har udredt børn og unge med autisme. Nu er hun ansat som psykoedukationsvejleder af Det Nationale Autismeinstitut.
”Psykoedukation er brugbart, når den enkeltes autisme er i fokus,” fortæller hun. ”Fordelen er, at her er mulighed for at dykke ned i detaljen og lære at forstå sig selv på en ny måde. Mennesker med autisme er så forskellige, så jeg spørger meget ind til hvordan de selv oplever deres autisme for at afdække autismeprofilen.”
Mangel på viden og ressourcer
Noget af det mest frustrerende har for Kim Pedersen været fraværet af fagpersoner i psykiatrien og i det offentlige, der vidste nok om Aspergers syndrom til at kunne give ordentlig vejledning. Men efter det mislykkede forsøg på at blive pædagog har han oplevet samtalerne hos Tina Bjørn som et vendepunkt.
”Otte samtaler hos Tina har givet mig mere end et år hos min gamle psykolog. En af de bedste ting ved forløbet har været trygheden i at vide, at det er et samarbejde med jobcentret, og at der er en kobling. Jeg vidste, at det skulle bruges til noget, og at det var en genvej til, at jeg kunne komme videre,” siger han.
”Og jeg har endda mødt andre unge med Aspergers gennem Tina Bjørns netværk, som jeg kan spejle mig i,” tilføjer Kim Pedersen.
Tina Bjørn oplever ofte, at de mennesker hun møder i sin konsultation har rendt panden mod muren i et offentligt system, der ikke er gearet til at modtage borgere med en funktionsnedsættelse.
”Normalt bliver ens forløb i psykiatrien bare afsluttet, når man får en diagnose. Derefter kommer man over i et jobcenter, der hverken har ressourcerne eller den nødvendige viden til at hjælpe mennesker med autisme. Det er virkelig et område, hvor der mangler noget,” siger hun.
Derfor er det vigtigt at forløbet afdækker alle ressourcer og udfordringer, inden borgeren bliver sendt ud i job eller uddannelse. På den måde får jobcentret helt konkret viden at forholde sig til, når de skal behandle sager med borgere, der har autisme.
”Vi sætter os ganske enkelt ned og forestiller os, hvordan det vil være, at befinde sig i de enkelte arbejdssituationer. Der er stor forskel på hvordan vanskelighederne viser sig så det er vigtigt at få afdækket, hvordan man bedst tilrettelægger arbejdet for den enkelte, og hvordan man bedst motiverer folk, så de yder mest og trives. Derefter bliver al information overdraget til jobcentret.”
Projekt Mening og Mestring har afklaret Kim Pedersen til det punkt, hvor han er bevidst om sine egne evner og begrænsninger. Planen er nu at få et fleksjob på højst 27 timer, for at sikre at han kan opretholde kvaliteten af sit arbejde og få et godt privatliv.
”Jeg har lært, at det jeg gennemgår med mit handicap er normalt. Jeg skal ikke skamme mig over ikke at kunne varetage et job på lige fod med alle andre. Jeg har lært at sigte lavere, for jeg har haft det med at sigte for højt i forhold til min kunnen på arbejdsmarkedet. Jeg har altid tænkt, at hvis bare jeg fandt det rigtige sted, så kunne jeg nok godt passe ind og arbejde 37 timer om ugen eller mere. Problemet er bare, at hvis jeg gør det, vil det være så drænende, at jeg ikke kan andet,” siger Kim Pedersen, der samtidig gerne vil have et job, der giver mening for ham.
”Det behøver ikke at være et job, hvor jeg tjener mange penge, eller hvor jeg redder verden, det skal bare være meningsfyldt. Men jeg ved ikke helt præcis, hvad det skal være endnu.”
Psykoedukation er et samtaleforløb, hvor mennesker med kognitive funktionsnedsættelser får afklaring omkring deres ressourcer, kompetencer og støttebehov med henblik på at komme i job eller under uddannelse.
Gennem otte til ti samtaler hos en psykolog eller terapeut får den enkelte konkret viden om sin funktionsnedsættelse og får redskaber og strategier til at håndtere udfordringer i dagligdagen.
Forløbet kan skabe en større forståelse af den enkeltes handicap hos myndighederne, og kan medvirke til at jobcenter og fagpersoner får viden om støttebehov på arbejdspladsen.
Psykoedukation tilbydes gennem Projekt Mening og Mestring til borgere, der er bosat i Odsherred, Aalborg, Esbjerg og på Frederiksberg. Projektet har sin afslutning i udgangen af 2016.
Af Sara Marie Dynesen
