Nyhed

Sundhedstjek: En del af det nære sundhedsvæsen

DH har offentliggjort et udspil, som er sendt til Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Budskabet er, at det nære sundhedsvæsen bør indeholde et landsdækkende tilbud om sundhedstjek til borgere med psykiske og kognitive handicap.

Det er veldokumenteret, at borgere med kognitive og psykiske handicap har massive sundhedsproblemer. Levealderen for personer med udviklingshæmning er ca. 14 år lavere end for befolkningen som helhed. For mennesker med alvorlig psykisk sygdom er den 15-20 år lavere. Og undervejs er der mange år med nedsat livskvalitet.

Der er efterhånden mange erfaringer, der viser, at sundhedstjek til denne målgruppe er en rigtig god ide. DH’s eget projekt viste dette. Roskilde Kommune melder om foreløbige positive resultater fra deres Projekt Sundhedstjek. Bostedet Tangkær i Region Midt har fremlagt imponerende resultater: Markant mindre forbrug af medicin, færre indlæggelsesdage på sygehus, mindre vold og færre trusler mod personalet. Senest viser det sig, at også Tønder Kommune gennem længere tid har lavet sundhedstjek med gode resultater.

Et regelmæssigt tilbud om sundhedstjek vil være med til at mindske den alt for ulighed i sundhed. Det vil også kaste samfundsøkonomiske gevinster af sig. Og sikre bedre forhold for såvel borgere og personale

”Jeg fornemmer, at der i mange kommuner er en spirende erkendelse af, at borgere med kognitive og psykiske handicap skal sikres lige adgang til sundhed. Jeg håber, at udvalget - og bagefter også regering og Folketing - vil tage vores forslag om et sundhedstjek til sig”, siger Thorkild Olesen.

 

Emne

Kontakt

Torben, kort gråt hår og skægstubbe, smiler i sort skjorte, står i handicaporganisationernes hus

Torben Kajberg

Chefkonsulent på beskæftigelsesområdet, rettigheder, Handicapkonvention mv.
30 43 96 88