Pressemeddelelse

Patienter må ikke tabes – heller ikke når de har handicap

Pressemeddelelse fra Danske Handicaporganisationer (DH) om de nye anbefalinger fra udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Teksten "Afrapportering - Udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen"

I dag er rapporten fra udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kommer med 20 anbefalinger.

Der er meget godt i den rapport, men desværre intet om at mange mennesker med handicap har svært ved at komme til læge, tandlæge, fysioterapeut e.l., fordi kun 45 % af klinikkerne har handicapvenlig adgang, udtaler Thorkild Olesen, Formand (DH)  

Mennesker med handicap bruger sundhedsvæsenet mere end mange andre og netop derfor har vi brug for nem adgang, fortsætter Thorkild Olesen, Formand (DH)

Udvalget anbefaler at øge fokus på somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom og kognitive handicap som hjerneskade, udviklingshæmning mv. Deres levealder er op til 15-20 år lavere end den øvrige befolknings. 

Jeg er glad for, at udvalget har de hjerneskadede og udviklingshæmmede med, men vi skal ud og opsøge dem, fordi de ikke går til lægen selv, udtaler Thorkild Olesen, Formand (DH)

Endelig lægges der op til nye regler om hjælpemidler. Alt for mange borgere kommer i klemme i et slagsmål mellem regioner og kommuner om, hvem der skal levere og betale.

Den situation er uholdbar. Vi må skabe en ordning, der sikrer borgerne de hjælpemidler, de har akut behov for. Jeg ser frem til, at man laver en fast track-model, der kan træffe lynhurtige afgørelser”, fastslår Thorkild Olesen, Formand (DH)

I dag varierer udbud og kvalitet fra kommune til kommune. Postnummeret afgør, hvor lang ventetiden på genoptræning er, eller hvordan kvaliteten i rehabilitering mennesker med hjerneskade, gigt eller parkinson er.

Vi må have større ensartethed i kvaliteten landet over. Bl.a. skal den nødvendige specialviden være der, og der bør indføres standarder for, hvilke tilbud borgerne har krav på. Der skal altså mere håndfaste centrale retningslinjer til, slutter Thorkild Olesen, Formand (DH).
 

Yderligere info:

Ole Hækkerup, Kommunikationschef DH: 30736750

Læs "Afrapportering Udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen" på Sum.dk

Emne