Overblik over nye magtanvendelsesregler
DH er tilfredse med aftalen om ændring af magtanvendelsesreglerne på socialområdet, som ligger et godt stykke fra det oprindelige forslag fra ministeriets side.
Efter et længere politisk forhandlingsforløb har regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgået en aftale om ændring af magtanvendelsesreglerne på socialområdet. Med aftalen er der en række nye tiltag for magtanvendelse. Samtidig er der en række oprindelige forslag, som ikke er taget med. DH er tilfredse med aftalen, som ligger et godt stykke fra det oprindelige forslag fra ministeriets side.
Nye tiltag
Tydeliggørelse af omsorgspligten
Med aftalen er der givet et bud på klarere regler for, hvornår magtanvendelse kan tages i brug for at yde omsorg. Der har i praksis været tvivl om, hvornår en fysisk berøring af borgeren skulle betragtes som indgriben i borgerens selvbestemmelse (altså magt) eller almindelig omsorg for borgeren. Er det fx i orden at ligge en hånd på skulderen af en ophidset borger og lede ham eller hende væk fra en konfliktsituation? Selvom der altid vil være gråzoner mellem indgriben i borgerens selvbestemmelse og omsorgsforpligtelsen, skal den nye lov gøre det tydeligere hvornår der er tale om hvad. Aftalen slår fast, at magtanvendelse altid er sidste udvej og aldrig må træde i stedet for den socialpædagogiske indsats.
Akutbestemmelse og låste døre
Der gives med aftalen mulighed for, at personalet akut kan fastholde eller tilbageholde en person, hvis personen gennem sin adfærd er til fare for sig selv eller andre. I dag kan disse indgreb kun bruges, hvis der på forhånd er søgt om lov hos kommunen og kun, hvis der er risiko for væsentlig personskade. Dermed lempes reglerne for akut fastholdelse. Derudover gives der mulighed for, at ansøge kommunen om at låse en dør i en bolig, når der er risiko for, at beboeren vil forlade sin bolig og udsætte sig selv for fare. Der skal altid være mindst en uaflåst dør i den enkelte borgers bolig. Dvs. man må ikke låse en borger inde. Disse forslag er en lempelse af brugen af magt og det er derfor vigtigt at følge hvordan mulighederne bliver brugt.
Nye velfærdsteknologiske løsninger
En nyskabelse i forliget er, at det bliver muligt at bruge nye velfærdsteknologiske løsninger. Et nyt teknologiråd skal løbende tage stilling til brugen af ny teknologi. Det kan starte en positiv udvikling, da nye teknologier kan være mindre indgribende overfor borgere med handicap. Det er dog afgørende, at der kommer en reel inddragelse af handicaporganisationerne, når man vælger nye teknologier. DH vil arbejde for, at den høring der skal ske af handicaporganisationerne bliver en reel høring, hvor eventuelle bekymringer eller nye forslag tages med i overvejelserne om ny teknologi.
Botilbud for unge
Med aftalen forbedres kommunernes mulighed for at målrette botilbud til unge. Det gælder både længerevarende botilbud efter serviceloven og botilbudslignende plejeboliger efter almenboligloven. Der bliver indført en mulighed for at målrette botilbuddet ved at en borger skal fraflytte, når borgeren fylder 35 år. DH er meget positive over for denne mulighed, da der i den grad mangler ungemiljøer for unge med handicap, der har brug for omfattende hjælp og støtte i deres bosituation.
Forslag der ikke kom med
Fastholdelse som en del af omsorgen
I første omgang var der lagt op til, at en række handlinger som i dag betragtes som magt, ikke længere skulle ses som magt, men som omsorg for borgeren eller hensynstagen til fællesskabet. Fx skulle personalet kunne fastholde og føre en borger væk, som stillede sig foran fjernsynet og ikke ville flytte sig, selvom de øvrige beboere så et program. DH synes at alle handlinger, hvor man fysisk fastholder en person, skal betragtes som magt. Derfor er DH tilfredse med, at den pædagogiske indsats og fysiske guidening som personalet udføre som en del af omsorgen, ikke kan omfatte brugen af fastholdelse, som der ellers blev lagt op til.
Lettere at flytte borgere fra deres bolig
Der var også i det oprindelige forslag lagt op til, at det skulle være nemmere at flytte personer der ikke selv kan samtykke. At blive flyttet fra sin bolig er et meget voldsomt indgreb. DH har derfor igennem hele forhandlingsforløbet, arbejdet for, at der skulle være kontrol med kommunerne, når de ønsker at flytte en borger, der ikke kan samtykke. De forskellige forslag til lettere at kunne flytte borgere i botilbud er heldigvis alle blevet taget af bordet og der er derfor ingen forslag om dette i den endelige politiske aftale.
