Nyhed

Kommentar til reformudspil om forberedende tilbud

DH har både ros og kritik til regeringens nye udspil om forberedende tilbud.

Fire teenagepiger sidder sammen på en bæk og kigger på et spejlreflekskamera

Regeringen har netop fremlagt et udspil til reform af de forberedende tilbud til unge efter grundskolen

Udspillet får ros, men også kritik fra Danske Handicaporganisationer (DH).

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”Regeringen skal roses for at tage problemet seriøst og fremlægge et gennemarbejdet udspil. Vi oplever, at en del unge med handicap ikke kommer ordentligt videre i ungdomsuddannelse og opfordrer til, at der også fokuseres på denne gruppe”.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”Det giver god mening at samle de forberedende uddannelsestilbud i et mere overskueligt tilbud. Samtidigt er det helt afgørende at sikre, at den specialiserede viden på blandt andet ordblindeområdet tages med over på de nye uddannelsesinstitutioner. Dermed får man skabt et uddannelsestilbud af en høj kvalitet, der kan matche de unges behov”.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”DH er bekymret over, at regeringen vil give kommunerne ansvaret for den nye forberedende grunduddannelse. De unge risikerer vidt forskellige muligheder alt efter, hvor i landet de bor. DH mener, at en statslig forankring i højere grad vil sikre et ensartet uddannelsestilbud, der ikke er afhængigt af kommunernes økonomiske situation og prioriteringer. Det samme foreslog regeringens egen ekspertgruppe på området også”