Internationalt samarbejde

Resultatmærkedag 2024

Tirsdag d. 25. juni fejrede DH's internationale afdeling resultatmærkedag for alle de mange resultater, der er sket gennem årets løb i den danske handicapbevægelse. Succeshistorierne fra udviklingssamarbejdet i 2023 blev fejret med søsterorganisationer fra Det globale syd. 

I DH's af atriet ses tre lange borde, som folk sidder ved. Der er sprængt guldkonfetti ud over det hele, og det er stadig at ses i luften

Dagen bød på inspirerende eksempler og personlige beretninger fra både Syd og Nord. 

De viste, hvordan indsatserne på forskellig vis har bidraget til at forbedre levevilkår og rettigheder for mennesker med handicap og styrket handicapbevægelsernes gennemslagskraft.

Sammen fejrede vi blandt andet:

  • En succesfuld beskæftigelsesindsats i Rwanda, der har fået mange mennesker med hørehandicap i arbejde
  • Et mangfoldigt volleyballhold i Uganda, der er skabt til at inkludere alle unge, herunder også unge med handicap, og hvordan det er med til at styrke selvtillid, selvværd og følelsen af at høre til
  • En succesfuld indsats for at få hjemløse kvinder med sindslidelser fra Uganda på fode igen og inkluderet i deres familier via samarbejde med blandt andet sundhedsmyndighederne
  • Stærke handicapbevægelser, der har bidraget til at styrke rettigheder, tilgængelighed og livskvalitet for mennesker med handicap.

Oplæggene blev blandt andet krydret med udstilling af kurveflet og en gigantisk strikkecollage skabt i et samarbejde mellem strikke-entusiaster med synshandicap i henholdvis Rwanda og Danmark og en billedkunstner. 
 

Et gigantisk strikkecollage, skabt i et samarbejde mellem strikke-entusiaster med synshandicap i henholdsvis Rwanda og Danmark og en billedkunstner pryder billedet med sin grønne farve og tre mørke hænder, der mødes på midten.
Billedbeskrivelse: Et stort strikkecollage, skabt i et samarbejde mellem strikke-entusiaster med synshandicap i henholdsvis Rwanda og Danmark og en billedkunstner, pryder billedet med sin grønne farve og tre mørke hænder, der mødes på midten. 

Du kan læse Resultatrapporten for 2023 nedenfor:

Kontakt

Line Brøgger Kjærgaard

Line Brøgger Kjærgaard

International chef
61 71 80 27