Aldrig har tilslutningen været større: Resultater på ansøgninger til Handicappuljen
Årets ansøgningsfelt til handicappuljen udviste høj grad af faglighed og kvalitet. Desværre var der ikke midler nok til samtlige gode projekter.
![Et grafisk verdenskort viser hvor projekter under Handicappuljen finder sted - primært i Afrika, Asien og et par i Sydamerika](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/Verdenskort%20grafisk.jpg?h=abc001f8&itok=RyY45ZeO)
Handicappuljens Bevillingsudvalg mødtes 12. december til årets sidste møde. På mødet behandlede udvalget syv ansøgninger til Handicappuljen. Ansøgningerne var indsendt af fire forskellige organisationer, som i alt havde ansøgt om 21.670.303kr.
Alle ansøgninger var af meget høj kvalitet, men grundet begrænsede midler kunne der desværre kun gives bevilling til følgende fire ansøgninger:
HP 115-317 – Danske Døves Landsforbund – Ghana – 3.171.732kr.
HP 141-319 – Sammenslutningen af Unge med Handicap – Uganda – 999.998kr.
HP 129-320 – Dansk Blindesamfund – Rwanda – 3.859.592kr.
HP 131-321 – Dansk Blindesamfund – Sierra Leone – 3.799.275kr.
Derudover behandlede Udvalget to ansøgninger til Oplysningspuljen. Her var igen tale om to gode ansøgninger, men heldigvis kunne der her gives bevilling til begge ansøgninger:
HP-PRO-2201 – Dansk Handicapforbund – Honduras
HP-PRO-2202 – Dansk Blindesamfund – Rwanda.
Alle nye bevillinger vil blive offentliggjort på DH’s hjemmeside, hvor der også kan findes information om alle tidligere bevillinger.
Med disse bevillinger rundes året i Handicappuljen dermed af. Vi har i år modtaget 27 ansøgninger fra otte forskellige medlemsorganisationer. Der er bevilliget i alt 30.244.942kr. Der er givet otte afslag i løbet af 2022, heraf flere grundet manglende midler.
Kontakt
![Dennis Fris Kuhlmann i Handicaporganisationernes Hus](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/Dennis%20august%2022.jpg?h=71976bb4&itok=shI2-h1A)