Uddannelse
Unge med handicap ønsker også at uddanne sig. I dag får unge med handicap i mindre grad en uddannelse end andre. Vi ved, at det er ekstra vigtigt for mennesker med handicap at få en uddannelse for at få et job. Derfor skal uddannelsessystemet have mere viden om handicap og blive bedre til at inkludere unge med handicap og tilbyde fleksible forhold.
Læs vores udspil "Unge uden og job uddannelse" (2022) og vores syn på Inklusion i skolen
- Unge med handicap mangler ungdomsuddannelse
46,% af unge med handicap har ikke fuldført en ungdomsuddannelse som 25-årig, viser en ny analyse (vedhæftet) fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd foretaget for Danske Handicaporganisationer. Til sammenligning er det kun 15,4% af mennesker uden handicap, der mangler ungdomsuddannelsen som 25-årig.
- Færre med handicap får en uddannelse
Uddannelse har ekstra stor betydning for mennesker med handicap og deres jobmuligheder. Men andelen af personer med handicap, der får en erhvervs- eller videregående uddannelse, falder. Fra 2012 til 2016 faldt andelen fra 74% til 66%, alt imens uddannelsesniveauet steg fra 84% til 86% for personer uden handicap.
- Børn med handicap mangler støtte i grundskolen
En DH-undersøgelse af inklusionen i folkeskolen viser, at 2 ud af 3 forældre til børn med handicap mener, at deres barn ikke er inkluderet godt nok i skolen. Og ud af dem svarer 76 procent, at det har store negative konsekvenser for familien, som fx flere konflikter og skænderier, skilsmisser og manglende tid til søskende.