Fællesskabet
Nyt politisk udspil: 17 forslag til at åbne fællesskabet op for flere med handicap
Hvorfor et fællesskabsudspil?
AT VÆRE ALENE....
selvom vi langt hellere vil se venner og familie, oplevede de fleste i tiden med Corona. Samtidig mærkede vi betydningen af at være sammen med andre mennesker.
For mange mennesker med handicap og kroniske sygdomme var følelsen ikke ny. Vi er nu på den anden side af begrænsninger, restriktioner og isolation. I hvert fald i denne omgang. Men det betyder ikke, at ensomheden forsvinder hos alle.
Dette fællesskabsudspil består derfor af forslag inden for alt fra uddannelse og transport til arbejdsmarked og fritidsliv. Hvis vi giver forslagene liv, får flere mennesker med forskellige handicap mulighed for bedre at deltage i samfundet.
Vi kan gøre Danmark mere mangfoldigt og åbne fællesskabet op for flere.
Klik dig ind på de tre områder og læs alle forslagene
Ny fotoudstilling: At høre til
I forbindelse med fællesskabsudspillet har DH skabt en ny fotoserie om handicap og fællesskab sammen med fotograf Andreas Haubjerg.
Titlen er At høre til
Gennem fotografier, tekster og lydoptagelser giver fotoserien et kig ind i et liv hos 20 mennesker, der lever med et handicap. Både synlige og usynlige handicap. Nogle er født med deres handicap, imens andre har fået det senere i livet. Nogle har lært alting forfra, og andre har aldrig kendt til andet.
Den handler om at finde fællesskaber, hvor man føler sig set for den, man er. Og hvor handicappet er parkeret som noget mindre vigtigt.
Fotoserien bliver også til en udendørsudstilling, der skal rejse rundt til 10 forskellige byer i Danmark i løbet af 2022 og 2023.