Fritidsfællesskabet
Flere skal med i fritidslivets fællesskaber
Mennesker med handicap vil også gerne leve et aktivt og selvstændigt liv, hvor de har fritidsinteresser og kommer rundt i samfundet til forskellige aktiviteter.
Det bliver muligt, når samfundet er tilgængeligt og indrettet for alle. Det er nødvendigt for nogle - og godt for alle.
Derfor er det vigtigt, at vi gør det muligt for flere at komme ind i for eksempel bygninger, ud i naturen, med den kollektive transport og deltage i foreningslivet.
Her præsenterer vi en række forslag, der giver flere mennesker med handicap mulighed for at være med i fritidslivets fællesskaber.
Flere skal have adgang til bygninger, udearealer og kollektiv transport
Mennesker med handicap ønsker også at komme rundt i sit barns institution, i supermarkedet eller på den lokale café.
Derfor skal vi tænke tilgængelighed ind fra start, når vi bygger nyt. Det gavner for eksempel også forældre med barnevogne og ældre gangbesværede. Hvis det er svært eller umuligt at komme ind i bygninger og udearealer, får mennesker med handicap sværere ved at være en del af fællesskabet.
DH foreslår:
- (12/17) Lokale virksomheder skal kunne søge en lokal tilgængelighedspulje til at få midler til at øge tilgængeligheden ved om- eller nybygning af bygninger og udearealer med offentlig adgang.
- (13/17) Kommunerne skal stille krav til trafikselskaberne om, at de indkøber nye busser med elektriske ramper ligesom man for eksempel har gjort på Fyn. Det er svært at komme rundt i samfundet og være med i forskellige fællesskaber, hvis du ikke selv kan komme ind og ud af bussen.
Vi skal have flere mennesker med handicap med i foreningslivet
Foreningslivet og frivilligt arbejde giver meningsfulde fællesskaber for mange mennesker.
Men mennesker med handicap kan have svært ved at deltage og bidrage. Der kan være fysiske eller mentale barrierer for, at lokale foreninger inkluderer mennesker med handicap.
Når vi taler om adgang og tilgængelighed til foreningslivet, handler det også om andet end kørestole. Det handler om at kunne få udbytte af aktiviteten, føle sig som en del af fællesskabet og forståelse for diversitet. Små forandringer kan gøre en stor forskel.
For eksempel viser en DH-undersøgelse blandt forældre til børn med handicap, at godt hver tredje barn ikke går til fritidsaktiviteter, og barnets handicap er årsagen i langt de fleste tilfælde.
Det er vigtigt, at vi systematisk får og deler erfaringer om, hvordan vi i praksis skaber inkluderende fællesskaber og får flere med i foreningslivet.
DH foreslår:
- (14/17) Der blev i 2021 afsat en pulje via SSA-reserven til at få flere med i fællesskaber gennem lokale partnerskaber. Det initiativ kan få flere med handicap med i foreningslivet. Derfor er der brug for at følge partnerskaberne tæt og udbrede erfaringerne på en systematisk måde.
- (15/17) Guide fra Sammenslutningen af Unge med Handicap og Dansk Ungdoms Fællesråd om tilgængelighed skal udbredes til flere foreninger. Desuden skal det undersøges, om der kan etableres en standard for frivillig information om fysisk, pædagogisk og social tilgængelighed i foreningslivet.
- (16/17) Der skal afsættes midler til at udbrede solsikkesnoren til foreningslivet. Den internationale grønne nøglesnor, der symboliserer usynlige handicap, bruges i dag allerede i for eksempel danske lufthavne, busser, tog samt i Tivoli, Lalandia og Legoland.
Nye boligformer for mennesker med handicap
Der er brug for at se på nye, forskellige boligformer til mennesker med handicap. Det kan nemlig medvirke til, at flere føler sig som en del af gode fællesskaber, der hvor de bor.
Hvis du for eksempel er ung med et handicap, skal du selvfølgelig ikke bo på et plejehjem. Unge med handicap skal have mulighed for at bo sammen med andre unge, selvom de har et handicap.
Nye boligformer kan eksempelvis være individuelle boliger i almene boligområder med organisering af hjælpen på tværs af flere matrikler. Det kan også være mindre kollektivboliger med 2-3 samboende, hvor der er samværsfaciliteter, som også kan anvendes af andre i kvarteret.
DH foreslår:
- (17/17) Der skal udvikles nye og mindre institutionsprægede boligløsninger for mennesker med omfattende støttebehov, så deres boligform passer bedre til deres livssituation.