Nyhed

Thorkild og Rosenkrantz besøgte unge med udviklingshæmning

Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, gør unge med blandt andet udviklingshæmning klar til voksenlivet. Handicapformanden opfordrer kommunerne til at benytte sig mere af uddannelsen.

Thorkild Olesen og Pernille Rosenkrantz-Theil (S) spiser på den selvejende institution Lavuks STU

Ved to store borde sidder en flok unge mennesker med maling, tuscher, papir. Foran dem ligger broccoli, ingefær, rød peber og andre af frokostens ingredienser, der agerer modeller, inden de om lidt skal i gryden. I køkkenet er et lille hold elever allerede i gang med at hakke og snitte til den thai-kylling, de om lidt skal servere for deres klassekammerater, pædagoger og to særlige gæster, nemlig socialordfører for Socialdemokratiet, Pernille Rosenkrantz-Theil og formand for Danske Handicaporganisationer (DH), Thorkild Olesen.

De unge går på den selvejende institution Lavuks STU, en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, hvor de er i gang med at tilegne sig de færdigheder, som voksenlivet kræver.

Dana på 22 er elev på skolen, og får ”hue på” til sommer. Hun fremhæver alle de ture, de har været på sammen blandt andet en tur op i Rådhustårnet og kanalrundfart, men også dansk og regning. Også kammeratskabet står højt på listen over det bedste ved at gå på STU.

Dana fortæller om at gå på STU på Lavuk.

Det flugter godt med de principper, de følger på Lavuk, fortæller STU-leder Søren Hedegaard.

”Vi tager meget udgangspunkt i at være aktive i den måde, vi videregiver viden på. Friluftsliv og idræt er nogle rigtige vigtige ting. Mad og sundhed er vigtigt for alle, men ikke mindst for denne her målgruppe. Så er selvfølgelig de almendannende fag som dansk og regning – på forskellige niveau. Alle har mulighed for at videreudvikle de her ting. Og de har alle sammen noget, de kan give videre til deres kammerater,” siger han.

Han oplever dog, at kommunen sender færre og færre unge med kognitive handicap ud og besøge Lavuk, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Ifølge lederen betyder det, at de unge i realiteten ikke selv kan få lov at vælge, hvor de vil gå i skole, ligesom alle andre unge.

Socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil mener også, at unge med udviklingshæmning har noget at vælge imellem når det kommer til uddannelse.

”Det er vigtigt, at der er et frit valg. Det behøver jo ikke være sådan, at man kan vælge dans i Marokko, men der skal gerne være nogle forskellige ting at vælge imellem, så det ikke er én vej, der er den samme for alle, for de unge, der er her. De er jo ligeså forskellige som alle andre unge er. Selvom de har et handicap.”

Søren Hedegaard mener også, at det på længere sigt er en god forretning for kommunerne at lade dem få en ungdomsuddannelse på STU. Her nævner han som eksempel det at komme fra A til B.

”Transport er jo en kæmpe udgift på hele handicapområdet, og vi kan være med til at trafiktræne de unge mennesker. Det har vi masser af succesoplevelser med, at folk, som man aldrig havde troet kunne blive selvstændige, de pludselig er blevet det.”

Også handicapformanden opfordrer kommunerne til at tage STU’en mere til sig.

”I Danske Handicaporganisationer mener vi, at STU er en af de vigtigste uddannelser for mennesker med udviklingshæmning og andre handicap. Det gør vi fordi, den er med til at sikre, at de her unge får en ungdomsuddannelse, de får mulighed for at klare sig selv i et eller andet omfang, og de bliver i hvert fald uddannet til at være gode medborgere ligesom os andre. Det er noget, der kan give ligeværd, lige muligheder og lige inspiration for alle.”

Emne