Søg
Pressemeddelelse

Socialpolitisk Redegørelse: Unge med handicap er bagud i uddannelse

Pressemeddelelse fra Danske Handicaporganisationer (DH).

En lærer står foran et klasseværelse med unge studerende

Social- og Indenrigsministeriet har onsdag fremlagt Socialpolitisk Redegørelse 2019. For første gang er børn med handicap medtaget. Redegørelsen viser, at unge med handicap har svært ved at få en uddannelse eller komme i job.

Tal fra rapporten:

  • Hver femte ung med handicap er ikke i gang med eller har ikke gennemført en ungdomsuddannelse som 19-20-årig. Det gælder kun for 1 ud af 20 af alle unge i samme alder (s. 184).
  • 82 pct. af alle 19-20-årige er i enten uddannelse eller job. Det gælder for kun 40 pct. af de jævnaldrende med handicap (s. 189).
  • Unge med handicap sidder fast på kontanthjælp. 30 procent af de 19-20-årige med handicap er på kontanthjælp, hvorimod tallet for alle unge er seks procent (s.189)

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

"Mange børn og unge med handicap vil være bagud på point hele livet, når vi forsømmer at give dem en uddannelse. De vil gerne lære, være en del af fællesskabet og kunne forsørge sig selv. Uddannelsessystemet skal gøres mere fleksibelt, så det også passer til unge med brug for mere tid og støtte på uddannelsen."

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

"Vi glæder os til, at regeringen og støttepartiernes forståelsespapir får luft under vingerne. De nye tal er et tydeligt signal om, at ord snart skal blive til handling. Mere uddannelse hæver livskvaliteten for os med handicap og giver os mulighed for at bidrage mere til samfundet."

Yderligere kommentarer

Thorkild Olesen, formand for DH: 23 40 92 00

Danske Handicaporganisationer (DH)

DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap. DH er paraplyorganisation for 35 medlemsorganisationer med cirka 340.000 medlemmer.

Emne