Debatindlæg

Sagsbehandlingen på handicapområdet skal løftes

Det er ofte forbundet med mange problemer at søge hjælp hos kommunen, hvis du eller dit barn har et handicap. Det skal der gøres noget ved.

DH-formand Thorkild Olesen

Formand for Danske Handicaporganisationer (DH) Thorkild Olesen

Forældre til børn med handicap eller mennesker med handicap oplever alt for tit, at de ikke får den rigtige hjælp, støtte, rådgivning og vejledning af kommunen.

Det viser to undersøgelser, som For Lige Vilkår og Danske Handicaporganisationer har lavet.

Her fremgår det alt for tydeligt, at mødet med systemet langt fra lever op til de forventninger, som vi som samfund bør have, når mennesker med handicap eller forældre til børn med handicap rækker ud efter hjælp hos kommunerne.

I en undersøgelse, som For Lige Vilkår har lavet, svarer 92 procent af forældre til børn med et handicap, at de ”aldrig” eller ”sjældent” er blevet vejledt af kommunen, når det kommer til at få den rigtige hjælp.

Og meget bedre bliver det ikke i undersøgelsen fra Danske Handicaporganisationer. Her svarer 45 procent, at kommunen ikke benytter sig af rådgivning fra fagpersoner med viden om den pågældendes handicap eller sygdom.

Sammen med For Lige Vilkår har vi skrevet om problemerne og er kommet med løsninger, så mødet med kommunen i fremtiden kan blive bedre – til gavn for det enkelte menneske og systemet.

Debatindlægget kan læses her hos Altinget.

Emne