Søg
Pressemeddelelse

Ny analyse: Mange unge med handicap klarer sig dårligt i folkeskolen

Hele 41,4 procent af afgangselever med handicap består ikke dansk og matematik i 9. klasse, viser ny analyse. Det bliver i dag omtalt af DR.

AE-rapport Flere unge med handicap består ikke folkeskolens afgangsprøve.png

Ny analyse fra AE-Rådet viser, at mange afgangselever med handicap ikke består dansk og matematik i 9. klasse sammenlignet med deres jævnaldrende. Analysen er udarbejdet for Danske Handicaporganisationer (DH).

Hovedtal fra analysen:

  • 41,4 procent af afgangselever med handicap består ikke dansk og matematik i 9. klasse.
  • 10,8 procent af afgangselever uden handicap består ikke dansk og matematik i 9. klasse.

Det vil sige en forskel på elever med og uden handicap på mere end 30 procentpoint.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”Unge med handicap kan og vil bidrage, men har brug for god uddannelse. Vi har brug for en større politisk handlingsplan for at sikre unge med handicap bedre uddannelse.”

Vi har brug for en større politisk handlingsplan for at sikre unge med handicap bedre uddannelse.
Thorkild Olesen, DH-formand

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”Børn med handicap mangler støtte i folkeskolen. Tallene vidner om for lidt viden om handicap på skolerne, og at skolerne har en presset økonomi og skal prioritere. Det betyder, at børn med handicap får mindre fagligt udbytte og mistrives.”

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

”Vi skal hjælpe skoler og lærere med mere viden om handicap og flere ressourcer i klasseværelset. Vi skal finde en løsning på økonomien, så den ikke bliver styrende for støtten til eleven. Og de mange unge med dårlige karakterer skal hjælpes videre i uddannelsessystemet.” 

Her kan I læse DR's artikel:

Skoleelever med handicap halter efter jævnaldrende: 'Det gav mig sygt mange nederlag

Bag om analysen
  • Analysen omhandler unge med en diagnose opgjort ud fra Landspatientregisterets oplysninger fra somatiske og psykiatriske sygehuse frem til 2016.
  • Følgende grupper er med i analysen: unge med psykiske lidelser (angst, stress, ocd etc.), autisme, adhd, muskelsvind, cerebral parese, epilepsi, blindhed, høretab, stammen, cystisk fibrose, cøliaki, børnegigt og hjerneskade.
  • Analysen er ud fra en 33 procent stikprøve af befolkningen (Lovmodellens datasamling).

Du kan downloade analysen her: Flere unge med handicap består ikke folkeskolens afgangsprøve

 

Emne

Kontakt

Karen Il Wol Knudsen

Karen Il Wol Knudsen

Chefkonsulent på uddannelsesområdet
51 32 86 88