Mange børn inkluderes ikke godt nok i skolen

Flere og flere børn med autisme og ADHD magter ikke skolen. Eleverne mistrives og er hjemme fra skole i lange perioder uden undervisning.

Skolerne har egentlig pligt til at tilbyde undervisning derhjemme efter 3 uger. Det sker bare alt for sjældent. Forældrene føler sig magtesløse, for de har ingen mulighed for at klage. Heller ikke, når skole og kommune bare ser passivt til.

Ventetiden har store konsekvenser for børnene og forældrene. Ikke kun i forhold til børnenes adgang til undervisning, men også i form af stress og tillægsdiagnoser hos børnene. Det viser Institut for Menneskerettigheders ny undersøgelse om børns rettigheder i skolevægringsforløb som følge af et ikke tilpasset skoletilbud.

Man kalder det for skolevægring, når børn ikke er i stand til at gå i skole, fordi de mistrives, får angst og selvskadende adfærd og derfor bliver væk fra skolen.

Skolerne straffes for at sende deres elever i specialtilbud

Derfor er det også helt hen i vejret, at to tredjedele af kommunerne har indført en økonomisk model, der presser skolerne til at fastholde børnene i den almindelige folkeskole, selvom det er skadeligt for dem, siger DH´s formand Thorkild Olesen.

"Vi hører om skolebørn, der får spisevægring og er begyndt at tisse i bukerne og kaste op i skolen, fordi skoledagen stresser dem så meget. Det er hårrejsende, at kommuner vælger at sidde vurderinger fra børnepsykiatrien overhørig, når det handler om børn, der mistrives på grund af forkerte skoletilbud".

Inklusion er kun en god ting, når det lykkes

Danske Handicaporganisationers (DH) inklusionsundersøgelse fra 2016 viste allerede den gang store udfordringer med den sociale og faglige trivsel blandt eleverne med handicap. De nye tal fra Center for Autisme viser, at det ikke har ændret sig. I dag er vi oppe på, at hvert 4 barn med autisme i perioder ikke magter skolen.

"DH arbejder for at styrke inklusionen af elever med handicap i den almindelige undervisning. Men for de børn, der ikke fungerer godt med at være inkluderet i en almindelig folkeskoleklasse skal vi selvfølgelig finde en anden løsning", fastslår Thorkild Olesen.

God inklusion kræver viden

Når det er sagt, så skal vi stadig arbejde for at inkludere børnene - for de gode eksempler findes også. Den særlige NEST-klasse på Katrinebjergskolen har eksempelvist stor succes med at skabe et undervisningsmiljø til gavn for både elever med og uden handicap.

"Men det kræver, at vi investerer i mere viden om de kognitive handicap. Det vil vi blive ved med at arbejde for. Og til det vil vi holde undervisningsminister Merethe Risaager fast på hendes udmelding om, at der skal mere fokus på de mest udsatte børn i skolen", slutter formanden.

Mød Katrinebjergskolens Nest-elever Anna og Emma i DH- video

Læs her MR´s rapport ’RETTEN TIL UDDANNELSE - Når børn med psykiske handicap ikke går i skole’