Høring om teknologi, læring og inklusion
Torsdag den 14. oktober afholder Danske Handicaporganisationer i samarbejde med næstformand for Børne- og Undervisningsudvalget Stén Knuth en høring på Christiansborg om teknologi, læring og inklusion.
![Maise og veninder leger med ipad.](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/Maise%20Brostr%C3%B8m-Nolan_2.jpg?h=1dd3cf61&itok=EQiEAPN8)
Coronapandemien har udfordret lærere og elever på mange forskellige måder. De meget ustabile forhold og vekslen mellem forskellige undervisningsformer har gjort det særligt vanskeligt for børn med forskellige støttebehov.
De normale inklusionsstrategier har været sat delvist ud af spil, og teknologi har spillet en stor rolle i bestræbelserne på at kompensere for forandringerne - med forskellige resultater til følge.
Det er derfor vigtigt at forstå, hvilken rolle teknologi kan spille i inklusionsarbejdet fremover, og hvad der skal til for, at potentialet kan nås.
Formålet med høringen er at sætte fokus på, hvordan teknologi kan bidrage til læring og inklusion i den danske folkeskole fremover.
Tilmeld dig til høringen via dette link
Program for høringen
09:00 - 09:05: Velkomst og introduktion til høringen
v. Stén Knuth
09:05 - 09:25: Digitale løsninger for elever med særlige behov: Nye muligheder for socialt og fagligt fællesskab eller stopklods for inklusion?
v. Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer
09:25 - 09:45: Det svære fællesskab: Samfundsmæssig deltagelse og inklusion for marginaliserede personer og grupper
v. Mette Bladt, lektor/Ph.d., Københavns Professionshøjskole og Sine Thuen, lektor, Københavns Professionshøjskole
09:45 - 10:05: Tilgængelighed i undervisningen
v. Rasmus Borch, Apple Danmark
10:05 - 10:25: Hvordan skabes et inkluderende læringsmiljø med differentieret undervisning?
v. Camilla Lydiksen, direktør, ADHD-foreningen
10:25 - 10:40: PAUSE
10:40 - 11:00: Inkluderende, pædagogisk og didaktisk digital undervisning: Hvordan når vi dertil?
v. Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget, Danmarks Lærerforening
11:00 - 11:20: Inklusion og telepresencerobotter
v. Sofie Skoubo, projektleder, Muskelsvindfonden
11:20 - 11:55: Paneldiskussion: Teknologiens rolle og bidrag til øget inklusion og læring i den danske folkeskole
Ordstyrer: Stén Knuth
Paneldeltagere: Jakob Sølvhøj (Ø), Charlotte Mølbæk (SF), Mette Thiesen (NB), Marlene Ambo-Rasmussen (V) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
11:55 - 12:00: Afrunding af høring
v. Stén Knuth
12:00 - 12:35: Frokost & networking