Søg
Nyhed

Hårdere straffe for handicap-hadforbrydelser

Et enigt Folketing vedtog tirsdag, at forbrydelser med baggrund i offerets handicap skal tælle som hadforbrydelser og straffes hårdere. Det er et vigtigt signal til mennesker med handicap - og alle andre - om ligeværd og respekt.

Thorkild sidder på bænk og smiler.

"Det er en stor dag for os med handicap og for alle andre!", udtaler DH-formand Thorkild Olesen.

Hvis kriminalitet begås med baggrund i offerets etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, tæller det som hadforbrydelser, og så skal straffen skærpes, siger straffeloven. Men handicap har hidtil ikke været med på listen over kriterier, der udløser hårdere straf.

Den forskelsbehandling blev der gjort op med i går. Her vedtog Folketinget en ændring af straffeloven, så kriminalitet begrundet i offerets handicap kommer til at tælle som hadforbrydelse. Det sker med virkning allerede fra 1. maj i år.

”Det er en stor dag! Mennesker med handicap skal ikke frygte for deres sikkerhed, når de går ud, blander sig i debatter på sociale medier eller er på arbejde. Lovændringen er et signal om, at mennesker med handicap er lige så meget værd som alle andre. Det gør mig meget glad, at det er et enigt Folketing, der står bag. Stor ros til alle, der har arbejdet for det her,” siger Thorkild Olsen.

Kontakt

Torben, kort gråt hår og skægstubbe, smiler i sort skjorte, står i handicaporganisationernes hus

Torben Kajberg

Chefkonsulent på beskæftigelsesområdet, rettigheder, Handicapkonvention mv.
30 43 96 88