Søg
Nyhed

Forældre skal have bedre mulighed for at klage over skoletilbud

DR har sat fokus på, at forældre til børn med handicap mangler klagemuligheder over dårlige skoletilbud. Flere partier vil ændre reglerne.

Forældre til børn med handicap har dårlige muligheder for at klage over skoletilbuddet til deres barn. Man kan nemlig først klage, hvis barnet får mere end ni timers specialundervisning.

Det problem har DR og TV Avisen beskrevet for nyligt. 

DH mener, at man skal give bedre klagemuligheder. Det kan nemlig give børn med handicap en bedre skolegang, hvis det nuværende tilbud ikke fungerer.

Til DR udtaler DH's formand, Thorkild Olesen:

"Man kan have brug for en second opinion, hvis skolen ikke ved nok om inklusion af mennesker med handicap".

"Problemet er, at hvis støtten er under ni timer, men ikke er den rigtige støtte, så risikerer man jo, at barnet med handicap slet ikke kan gennemføre skolegangen".

Barn bliver hjemme fra skole

DR har besøgt familien til otte-årige Kristoffer, der har hjerneskade og spastiske lammelser. Skolen har sat hans støttetimer ned fra 20 timer om ugen til kun halvanden time om ugen. Det har fået familien til at holde Kristoffer hjemme, da de frygter, at han kommer til skade uden støtte. Familien er en af dem, der savner bedre mulighed for at klage over skolens afgørelse.

Enhedslisten, Liberal Alliancen og Dansk Folkeparti udtaler alle til DR, at reglerne bør laves om.

Læs om problemerne hos DR

Læs om de politiske reaktioner hos DR

Læs om Kristoffers sag hos DR

Emne