Nyhed, Pressemeddelelse

Dødsfald på bosted er en skandale

Det er et kæmpe svigt, at en beboer er død på bosted. Der er brug for at se på blandt andet medicinering på bosteder, lyder det i DH-pressemeddelelse.

Portrætfoto af Thorkild

Personalet på et bosted i Odense ignorerede livsfarlige sygdomstegn hos en kvinde med skizofreni, som døde i maj. Historien er bragt i TV 2/Fyn

I DH vækker det stor bekymring, at et så fatalt svigt er fundet sted.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

"Ingen forældre skal finde sit barn livløst på et bosted, fordi personalet ignorerer livsfarlige bivirkninger fra medicin. Skandale og kæmpe svigt på bosted i Odense. I januar hørte vi også om alvorlige problemer med medicin på et bosted for børn og unge i Gentofte."

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), udtaler:

"Det er en dyster tendens, vi ser. Sidste år var Styrelsen for Patientsikkerhed på tilsynsbesøg hos en række bosteder - det endte med et påbud til mere end hver fjerde bosted. Der er brug for handling med en samlet handlingsplan for sundhedsindsatsen på bostederne."

Fakta: Problemer på bosteder

Sidste år var Styrelsen for Patientsikkerhed på tilsynsbesøg på 136 bosteder. For 36 bosteder – svarende til 28 procent – udløste besøget et påbud. Find rapporten her.

 

Kontakt

Sigurd Jørgensen i Handicaporganisationernes Hus

Sigurd Jørgensen

Kommunikationschef
92 15 00 88