Helsingør: Sådan har vi arbejdet med tilgængelighed
I Helsingør har de med deres tilgængeligheds arbejde, sikret bedre busture i Helsingør, men også i resten af landet. Lene Fritzbøger Andersen og Marie Klintorp fortæller her om arbejdet.
I DH-Helsingør gav de i 2023 Movias nye busser et tilgængelighedstjek og har på den måde fået en finger med i spillet om mere tilgængelige Movia-busture i Helsingør og i resten af landet.
Lene Fritzbøger Andersen og Marie Klintorp fra DH Helsingør fortæller om processen, og om deres to ture med de nye busser med elektriske ramper. Men først skal vi høre dem om baggrunden for arbejdet:
- Vi sidder begge i Movias tilgængelighedsforum, og her har vi i en del år talt om de elektriske ramper. Da flere kommuner så, med det nye busudbud, pludselig også ville have det, besluttede Movia at gå all ind.
Og det var så her, at vi blev involveret og kontaktet af Helsingør Kommunes tilgængelighedsrevisor, Carina Botoft. Vi sidder nemlig også begge i Helsingør Kommunes dialoggruppe for tilgængelighed.
Carina Botoft spurgte os, om vi ville være med til at afprøve de nye busser, og det sagde vi selvfølgelig ja til. Og så indkaldte Carina os til møde i dialoggruppen, for at få de sidste ting på plads.
To ture og mange input rigere
Den første tur, vi var på, var en lørdag i september, fortæller Lene og Marie videre:
- Ud over os to, var vi en repræsentant fra Senior Rådet, to chauffører, Lenes førerhund Ronja, og så Maries mand, som er kørestolsbruger.
Formålet med turen var at teste, om det fungerede med rampen ved stoppestederne. Og vi blev faktisk positivt overraskede. De fleste stoppesteder nær byen er faktisk ok. Det er mere på landruterne, at der ikke alle steder er plads nok til rampen eller stoppestedet ikke er højt nok, så rampen bliver for stejl.
Den anden tur var i september, og her var formålet at give alle i byen en mulighed for at afprøve de nye busser i ro og mag, inden de skulle på gaden måneden efter. Især folk med nedsat syn fik her en god mulighed for at opleve, høre og finde rundt i en ny bus, som er indrettet og lyder anderledes.
En tidsplan for turen var forinden sendt ud i pressen, lydavis og til kendte mailadresser for synshandicappede, som ikke altid fanger pressemeddelelser. Så denne gang havde vi også to rollator-brugere og to med nedsat syn med på turen.
På begge ture fik vi også en god dialog med chaufførerne og lederen af busselskabet. Blandt andet om de små ting, der kan gøre turen mere tilgængelig som for eksempel at `knæle´ bussen for buspassagerer med nedsat syn eller som er dårligt gående.
Movia udbreder erfaringerne til resten af landet
Lene Fritzbøger Andersen og Marie Klintorp er enige om, at det har været en rigtig fin proces, som både afdelingen og Movia har lært meget af:
- Vi tog historien med tilbage til Movias tilgængelighedsforum, og her var de rigtigt glade for vores tilbagemeldinger og gode input. Faktisk så meget, at de har besluttet at udbrede erfaringerne til resten af landet.
Desværre ser vi ikke, at ramperne bliver brugt så meget, og vi tænker, at der nok skal lidt tilvænning til og måske også lidt mere informationsarbejde til, for at ændre på det.
Her i april er vi blevet indkaldt til møde i dialoggruppen. Og her håber vi da på, at Helsingørs nye tilgængelighedsrevisor vil bruge os lige så meget som Carina Botoft har gjort det. Carina har været rigtig god til at trække os ind, når noget nyt skulle bygges i kommunen, og hun har syntes, at det var relevant at have os med. Vi har for eksempel været med inde over, da det nye idrætsstadion og det nye sundhus skulle bygget og kommet med indslag til ledelinjer, handicapparkering, busstoppested.