Sociale Medier

De sociale medier spiller en stor rolle i en valgkamp, og de fleste kandidater har en Facebookprofil, som de bruger aktivt for at kommunikere til potentielle vælgere.

De aktive i DH-afdelingen kan kommentere på kandidaternes opslag, stille spørgsmål eller komme med konkrete forslag, som kandidaten eventuelt kan respondere på.

Debatten på Facebook er ofte meget hård, så husk at holde en god og konstruktiv tone.

Hvis DH-afdelingen har en Facebookside, kan den også bruges til for eksempel at komme med politiske budskaber eller vise billeder af et møde med politikerne. Den lokale avis har ofte en Facebookside, hvor det kan være relevant at komme med kommentarer eller stille spørgsmål i forbindelse med et konkret opslag. Det kan også være til eksempelvis valgmøder i byrådssalen eller debatmøder, hvor man undervejs har mulighed for at skrive spørgsmål til politikerne.